Kartofler og fællesskab

”Når man er flygtning, er der noget meget godt ved at grave i jorden i det nye land.Vi kommer fra Syrien. Nu sætter vi vores kartofler i Danmark. Det giver kærlighed til jorden og til Danmark. Jeg har stor respekt for landmanden og hans kone, der har givet os noget af deres jord. Det er en stor ting, der viser, at de har tillid til os.”
Mehyar Sahtout
Flygtning fra Syrien

Det startede på en åben pløjemark uden for Nørager i Vesthimmerland. Da den lille by for snart fem år siden modtog en større gruppe flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, stod det klart, at nogen måtte gøre noget for at formidle et møde mellem de lokale og de nytilkomne. Ildsjæle fra byen, kirken og Danmissions lokalkreds oprettede Foreningen for integration af flygtninge i Nørager, og i samarbejde med foreningen åbnede gårdmandsfamilien Birgit og Henrik Bønlykke deres marker for et 4H haveprojekt, hvor flygtningefamilier fik tilbudt køkkenhaver og samvær med danskere.

Fem år senere har omkring 30 flygtninge fået en køkkenhave på Guldagergård og hertil fællesskab og danske netværk i lokalområdet. Det populære haveprojekt er tilknyttet landboorga­ni­sationen 4H og organiseret som en klub med medlem­skab. Også danske familier deltager i projektet, der ledes af en bestyrelse, hvoraf fem i dag er flygtninge.

100 kilo kartofler
Blandt de første flygtninge, der fik en køkkenhave, var Mehyar Sahtout, en 24-årig tidligere jurastuderende fra den palæ­stinensiske bydel Yarmouk i Damaskus. Han kom til Danmark for fire år siden på flugt fra borgerkrigen i Syrien, hvor nægtede han at gøre militærtjeneste i regeringshæren.

”Jeg flygtede sammen med min bror. Flugten to en måned. Efter tre måneder i Danmark fik vi asyl og blev sendt til Nørager. Vi kom fra en storby og kendte ikke noget til, hvordan man lever i en lille by. Men en dag bankede det på døren. Udenfor stod to damer. Vi sagde velkommen – kom ind! De kom fra en flygtningeforening og tilbød os en køkkenhave. Vi forstod ikke helt, hvad det var, men en af dem kom igen og kørte os ud til Guldagergård. Se her, sagde hun, og viste os et stykke jord. Vi havde ikke noget at lave efter sprogskolen, så vi sagde ja tak. Det var vores første rigtige kontakt med danskere,” fortæller Mehyar Sahtout.

”Vi startede med at grave haven og lægge kartofler. Det havde vi aldrig prøvet før. I Syrien læste jeg jura og vidste ingenting om kartofler. Ude i haverne snakkede vi med danskere. Somme tider spiste vi sammen. Vi lavede også syrisk mad. Det første år høstede vi 100 kilo kartofler. Så mange kunne vi ikke spise, så vi forærede kartofler til de andre flygtninge i byen og til vores danske naboer. Vores bedsteforældre startede forfra i Yarmouk som flygtninge for 70 år siden. Nu starter vi forfra i Danmark.”

Ikke alene

Sidste år blev Mehyar Sahtout gift med 20-årige Asma, der er født i Danmark i en syrisk/palæstinensisk familie men opvokset i Syrien. For fem år siden vendte familien tilbage til Danmark på grund af borgerkrigen. Da var Asma 15 år. I dag er hun uddannet tolk og i gang med en professionsbachelor i optometri. Efter brylluppet flyttede parret ind i et nybygget boligkompleks i centrum af Nørager. Her er ingen have, så Asma er glad for køkkenhaven på Guldagergård, hvor parret foruden kartofler også dyrker løg og bønner, og i projektets fælleshave dyrker de græskar og porrer.

”Det handler jo ikke kun om kartofler. Det handler om fællesskab. Når man er med i et fællesskab, føler man sig ikke så alene,” forklarer Asma. Mehyar Sahtout supplerer:

”Når jeg tænker tilbage, savner jeg alt. Min familie. Vores lejlighed i Yarmouk. Det hele. Det er svært at tale om. Men jeg er blevet stærkere af at skulle klare mig selv. Og haverne har hjulpet os med at lære sproget og kulturen her. Vores egen familie er langt væk, men i dag har vi danske venner. Hvis vi har brug for hjælp, ved vi, at vores venner er der.”

Fra Congo til Nørager
Mami Melala er 53 år og kom til Danmark i 2010 fra en flygtningelejr i Kenya sammen med sin mand og fem børn, der i dag er mellem 12 og 21 år. Den smilende velklædte kvinde taler flydende dansk og derudover fem andre sprog. I køkkenbedene på en nedlagt skole uden for Nørager, der i dag er familiens hjem, er der både danske bønner, søde kartofler, peanuts og forskellige salatlignende planter fra Afrika. For to år siden fik familien en køkkenhave på Guldagergård. Det gav Mami Melala inspiration til også at forsøge selv.

”Jeg ville gerne lære at dyrke grøntsager i Danmark. Jeg kan godt lide friske grøntsager, og her har jeg god tid. Når jeg arbejder i haven, får jeg også motion. Jeg er uddannet kok, men det er svært at finde arbejde her. Det, vi dyrker, deler vi med andre. Somme tider hjælper min familie. Børnene kan godt lide at være med,” fortæller Mami Melala, der også dyrkede forskellige grøntsager i hjemlandet.

”Jeg er glad for Danmark. Her er ikke krig. Her er stille og roligt. Men når man kommer fra Afrika, er det svært at blive gammel her. Jeg savner min familie og mange ting. Der var krig i Congo i 20 år. På grund af krigen har jeg mistet kontakt med mine otte søskende. Derfor er jeg meget glad for de danske venner, vi har fået i haverne. Når vi går og luger sammen, snakker vi om mange ting. Jeg er også blevet bedre til det danske sprog, for danskerne i haverne vil kun tale dansk.”

Respekterer hinandens tro
Gårdmandsparret Birgit og Henrik Bønlykke, der for fem år siden tog initiativ til det inkluderende havefællesskab, lægger ikke skjul på, at den kristne tro er bærende for deres engagement. Henrik Bønlykke er formand for Guldagergård 4H-klubben og medlem af det lokale menighedsråd, og begge er engageret i Danmission.

”Når flygtninge spørger til vores tro, fortæller vi, at vi er kristne, og at her i Danmark respekterer vi hinandens tro. Vi vil gerne vise, at vi vil dem alle sammen. De fleste danskere har ingen forestilling om, hvad flygtninge har set og oplevet, inden de kom til Danmark. For os handler det om at møde dem som vores medmennesker. ”

4H er landbrugets børne- og ungdomsorganisation. De fire H'er står for Hoved, Hånd, Hjerte og Helbred. Guldagergård 4H er en af godt 100 lokale klubber ud over landet.