Katolsk kirke i Helsingør tilbyder gudstjenester på polsk
(Nyt på tværs 1-2008)
Det er tirsdag eftermiddag. I Sankt Vincent Kirke i Helsingør er menighedens polske sognepræst Andrzej Papuga ved at afslutte dagens messe. Da han har lyst velsignelsen, går menigheden ind i den tilstødende kirkesal, hvor en polak og en filippiner har lavet kaffe og dækket op med hjemmebagte boller, æblekage og frugt. Den lille flok omkring bordet repræsenterer fem nationaliteter. Snakken går livligt - på dansk.
- Integration? Det ord kender vi ikke her. Der er jo bare det, vi gør hele tiden, siger menighedsrådsformand Elisabeth Tasarek Dahlerup, der selv er tredjegenerations indvandrer med en polsk far født i Danmark af polske forældre.
Den katolske kirke i den gamle nordsjællandske søfartsby Helsingør har altid været flerkulturel. Kirken blev grundlagt i begyndelsen af forrige århundrede af franske Sankt Vincent søstre, der kom herop for at arbejde blandt byens fattige. De første præster var fra Frankrig, England og Holland, og kirkens tre nuværende præster er alle født i Polen. I dag har menigheden knap 600 medlemmer, og mellem en tredjedel og en fjerdedel har udenlandsk baggrund. Til de danske højmesser kommer omkring 80.
- På en almindelig søndag kan vi have flygtninge fra den ungarske opstand i 1956, fra borgerkrigen på Sri Lanka og krigen i Irak, og indvandrere fra Filippinerne, Nordafrika, Latinamerika og Syd- og Østeuropa. Også romafamilier benytter kirken, fortæller Andrzej Papuga, der de sidste to år har været sognepræst i Helsingør.
Nye udfordringer
I dag er menigheden ved at omstille sig til endnu en migrationsbølge. De seneste måneder er Sankt Vincent Kirke blevet det kirkelige samlingspunkt for polske østarbejdere i Nordsjælland, og siden september har kirkens præster holdt messer på polsk to gange om måneden søndag eftermiddag. Her kommer over 50 polakker. Det har fået den dansksprogede menighed til at overveje, hvordan de vil bygge bro til de nyankomne.
Elisabeth Tasarek Dahlerup er ikke i tvivl om, at polakkerne er en berigelse for menigheden.
- Alt, hvad der gør menigheden levende, er godt. Vi har brug for polakkerne. Vi er meget glade for dem, der allerede er en del af vores menighed. Det er troende folk, som er rigtig gode at have.
Andrzej Papuga er enig.
- Polakkerne er vant til at være i kirken. Det er mennesker, der knokler hele ugen, men alligevel kommer de om søndagen, går til skrifte og giver mange penge til kollekten. Det synes jeg er flot. Det er et vidnesbyrd om, at troen betyder noget for dem. Det er ikke bare tradition. Selvfølgelig er der sprogproblemer i forhold til den danske menighed. Folk kan ikke bare snakke med hinanden. Men det er mit håb, at den danske menighed alligevel vil få del i lidt af det, der sker, og at polakkernes iver i troen vil være et vidnesbyrd, der giver efterklang i menigheden.
Lærer ikke dansk
Meget tyder på, at det voksende antal polakker på det danske arbejdsmarked blot er begyndelsen på en udvikling, der vil fortsætte. I 2007 gav Danmark opholdstilladelse til næsten 24.000 østarbejdere. Heraf kom langt størstedelen fra Polen. Polakkerne kommer, fordi de kan tjene mere i Danmark end i Polen. Og da 95 procent af den polske befolkning er katolikker og kirkegangen langt større end i Danmark, vil polakkerne fremover sætte deres præg på kirkelivet mange steder. Andrzej Papuga fortæller om en præstekollega i Wien, der for nylig startede messer på polsk. I begyndelsen kom der 20. I dag kommer 700!
Hvordan de nyankomne østarbejdere bliver en del af menighedens liv i Helsingør, er der forskellige bud på. På sigt ønsker menighedsrådet ikke to adskilte menigheder uden kontakt med hinanden. Blandt andet derfor er Elisabeth Tasarek Dahlerup tøvende over for et ønske om polske messer hver uge.
- Vi skal gøre mere for, at polakkerne må føle sig som en del af den danske menighed. Det er helt i orden, at folk efter gudstjenesten taler sammen på forskellige sprog over kaffen. Det har vi altid gjort hos os. Men det vil være rart, hvis vi fortsat kan holde messe sammen på dansk.
Ifølge Andrzej Papuga er det dog for tidligt at tale om integration af polakkerne.
- 70-80 procent af dem, der kommer, har ikke lyst til at blive her og er ikke motiverede for at lære dansk. De er rejst herop på kontrakt og har efterladt familien i Polen. I Danmark lever de i deres egen lille enklave. Derfor beder de om messer på polsk, forklarer han.
Forskellige forventninger
Som polak ved Andrzej Papuga, at de nyankomne ikke har de samme forventninger til sociale relationer og frivillige arbejdsopgaver i kirken som den danske menighed. Til gengæld giver de gavmildt til kirken.
- Danskerne undrer sig over, at polakkerne ikke går med til kirkekaffen. Men for dem er det uvant at blive budt på kaffe. I Polen går man hjem efter messen. Måske står man og snakker lidt uden for kirken. Det er mere anonymt. De fleste kommer fra større byer, hvor der kommer 5-600 til en messe. I Danmark er det meget anderledes. I en lille menighed kommer man hinanden ved. Der er mere hygge.
Han understreger, at kirken skal være parat til at tage imod de mennesker, der kommer, og møde dem der, hvor de er.
- Nogle har problemer med at gebærde sig over for myndighederne og beder præsten om hjælp. Vi må tage et skridt af gangen og forsøge at skabe trygge rammer, så folk får lyst til at komme igen. Så vil de efterhånden få interesse for at lære de mennesker at kende, der er i kirken, og engagere sig i menighedens liv. Det har vi set i Hørsholm, hvor jeg også er sognepræst. I dag er mange vietnamesere integreret i den danske menighed. Men først måtte vi lytte til dem og deres behov.
BMF
BAGGRUND
Da Polen blev medlem af EU i 2004, indførte Danmark en 7-års klausul, der skulle begrænse antallet af østarbejdere. Men på grund af faldende arbejdsløshed blev reglerne ændret i 2007, så virksomheder på forhånd kan godkendes til ansættelse af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Siden er antallet af østarbejdere steget kraftigt - først og fremmest i byggebranchen, men også inden for andre fagområder. Sankt Annæ Kirke på Amager er centrum for den katolske kirkes arbejde blandt polakker i Danmark. Her samles 400 hver uge til messe på polsk.
ØSTARBEJDERE I DANMARK
Meddelte opholdstilladelser 2007: 13.752 (2006: ca. 10.000) - heraf polakker: 11.783
Forhåndsgodkendelser 2007: ca. 10.000
Samlet antal reelle opholdstilladelser 2007: ca. 24.000
Polske statsborgere i Danmark (1. jan. 2007): 9.701
Alle af polsk oprindelse (1. jan. 2007): 17.022
Kilde: Integrationsministeriet januar 2008