Fem kristne bønner

(Nyt på tværs nr. 1-2006)

Denne artikel er uddrag af en prædiken holdt af den anglikanske præst og islamkender Colin Chapman, der besøgte Danmark i august inviteret af Tværkulturelt Center. Den blev oprindelig holdt i Beirut i efteråret 2001 få uger efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september. Men budskabet er fortsat højaktuelt i lyset af de seneste måneders internationale krise og voldelige protestaktioner mod en dansk avis´ offentliggørelse af Muhammed-tegninger.  

 

Der er fem enkle bønner i Bibelen, som gennem årene har hjulpet mig, når jeg som kristen skulle forholde mig til begivenheder, der har haft voldsomme og tragiske konsekvenser, og som har været resultatet af menneskers vrede, had og hævnlyst.

 

Herre, frels os

Den første er disciplenes bøn under uvejret på Genezaret Sø (Matt. 8,25): "Herre, frels os" råber de, "vi synker!" Vores instinktive reaktion ved voldsomme begivenheder er at råbe til Gud om at beskytte os og vore kære. I vores frygt og forvirring tager vi tilflugt til Gud og beder om Guds hjælp for os selv og for dem, der står os nær.

 

Herre, døm dem

Den anden bøn finder vi i mange af salmerne i Det gamle Testamente, hvor salmisten indtrængende beder Gud om at dømme sine fjender. Det er tekster, som vi ikke bruger ved offentlige gudstjenester, fordi salmisten beder om Guds straf over sine fjender. Men jeg mener alligevel, at disse salmer kan have en vis værdi i personlig bøn, fordi de udtrykker vores naturlige vrede over ondskaben. Salmisten er frustreret over den ondskab, han har været vidne til, og han er overbevist om, at en hellig og retfærdig Gud ikke kan tolerere ondskab.

     I sin bog Refleksioner over Salmerne påpeger den engelske forfatter C. S. Lewis, at disse bønner ikke blot er ureflekterede råb om hævn. I stedet for at tage sagen i egen hånd beder salmisten Gud om at tage affære. Det er fremskridt i forhold til blot at ønske personlig hævn og gengældelse. "Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, for du har alle folkene som ejendom" (Salme 82,8). Jeg tror, at disse bønner kan være med til at legitimere vores afsky over terrorhandlinger og anden menneskelig ondskab, for de giver os lov til at være fuldstændig ærlige over for Gud og udtrykke det, vi føler.

 

Herre, tilgiv dem

Den tredje bøn er Jesu bøn på korset: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" (Luk. 23,34). Men kan vi virkelig få os selv til at bede: "Fader, tilgiv mennesker, der er ansvarlige for kriminelle handlinger"? Hvordan kan vi sige "for de ved ikke, hvad de gør"? Disse mennesker vidste jo udmærket, hvad de gjorde. De gjorde det, de ønskede at gøre, og opnåede det, de ville. Men måske kan man alligevel i dybere forstand sige, at de ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af deres handlinger. Hvis vi vil være Jesu disciple, udfordres vi til at spørge os selv, om vi er villige til ikke kun at bede ”døm dem", men også "tilgiv dem".

     Måske kan man sige, at disse bønner er to sider af samme mønt. At bede "døm dem" og "tilgiv dem" næsten i samme åndedræt indebærer, at vi må se alt i lyset af både Guds hellighed og Guds kærlighed.

 

Herre, tilgiv os

Den fjerde bøn er fra Fadervor, hvor Jesus lærer os at bede: "Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere." Det er en vanskelig bøn, for ved terror, vold og had rettet mod os selv føler vi naturligt, at vi er de forurettede. Vi er ofrene. Hvorfor skal vi så bede om tilgivelse for os selv?

     Her er det afgørende, at vi forsøger at se tingene i historisk sammenhæng og prøver at sætte os i andres sted og se tingene fra deres perspektiv. Vi er utvivlsomt alle enige med Vestens politiske ledere, der ønsker at udrydde international terror. Men samtidig må vi spørge: "Hvad er det, der gør disse mennesker så vrede? Hvad får dem til at hade os så meget?" I stedet for til stadighed at retfærdiggøre os selv burde vi, der kommer fra Vesten, så ikke være villige til at ransage os selv og vores egen historie og indse, at vi måske selv kan have bidraget til noget af den ondskab, vi nu ser omkring os?

 

Gud, herliggør dit navn

Den femte og sidste bøn er Jesu bøn i Getsemane Have: "Fader, herliggør din søn, for at sønnen kan herliggøre dig." Efter de første fire bønner må jeg bøje mig for Gud og bede om, at hans vilje må ske for alle mennesker og alle verdens nationer. ”Gud, herliggør dit navn. Herliggør dig selv." Vi beder om, at han må få noget godt ud af det onde, og at han må åbenbare sin hellighed, kærlighed og nåde for alle mennesker.

     Det er mine fem bønner. De består alle kun af to ord: Herre - frels os, døm dem, tilgiv dem, tilgiv os, herliggør dig selv. Vi har fem fingre på hver hånd. Måske kan vi bruge dem til at minde os selv om de fem bønner.

 

Colin Chapman: Fem aktuelle prædikener

Tværkulturelt Center marts 2006