Kristen arabisk islamekspert udfordrer vestlige værdier
(Nyt på tværs nr. 2-2005)
Chawkat Moucarry har et andet udgangspunkt end de fleste vestlige islameksperter. Som kristen araber opvokset i Mellemøsten stiller han spørgsmålstegn ved mange af de holdninger, som kristne i Vesten opfatter som selvfølgeligheder. Den 51-årige syrer er lektor i islamiske studier ved All Nations Christian College i England, hvor han også holder kurser om fordomme, diskrimination og racisme for kommende præster og kirkelige medarbejdere.
Chawkat Moucarry har sine meningers mod – og en afvæbnende humor med et varmt smil bag brilleglassene. Han er født i en kristen familie i Aleppo i Syrien men har boet det meste af sit voksenliv i Europa. Som teolog, der har skrevet phd-afhandling om tilgivelse i islam og kristendommen fra Sorbonne Universitet i Paris, har han en omfattende teologisk viden, som han i dag bruger til at give kristne i Vesten større forståelse for, hvordan verden ser ud set med mellemøstlige øjne.
Chawkat Moucarry besøgte for nylig Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers forårskonference i København, hvor han udfordrede vestlig vanetænkning og opfordrede kristne til at lade sig inspirere af Bibelen i spørgsmål om asyl, indvandring og holdning til Europas voksende muslimske mindretal.
Hvad betragter du som grundlæggende kristne værdier?
I Vesten taler man meget om frihed, demokrati og menneskerettigheder. Men det er ikke nødvendigvis kristne værdier. Som jeg læser Bibelen, er de centrale kristne værdier kærlighed, retfærdighed og fred. Kærlighed er kristendommens kerneværdi. Den kærlighed, der elsker sine fjender og arbejder for retfærdighed og fred i verden. Uden retfærdighed bliver der ikke fred. Men retfærdighed og fred er ikke netop de værdier, som resten af verden i dag forbinder med det kristne Vesten.
Mange vestlige kristne tror, at deres lande behandler resten af verden fair og generøst. Men for os, der er opvokset i ikke-vestlige lande, ser virkeligheden ofte meget anderledes ud.
For arabere er retfærdighed og fred ikke det samme som maksimal frihed og materiel velstand. I Mellemøsten betragtes rigdom ikke nødvendigvis som det højeste gode. Mange muslimer observerer med rette, at rigdom kan få mennesker til at glemme Gud. Fred kan være vigtigere end frihed. Der er ingen tvivl om, at de bibelske idealer er langt mere mellemøstlige end vestlige.
Menneskerettigheder kan misbruges som forsvar for egoisme og selvoptagethed. Bibelen taler ikke nær så meget om kristnes rettigheder som om kristnes pligter. Tænk blot på de ti bud. I stedet for at fokusere ensidigt på menneskerettigheder burde kristne opfordre til større omsorg for medmennesket. Muslimer minder os om, at rettigheder ikke kan isoleres fra pligter over for Gud og medmennesket.
I Vesten har vi for eksempel frihed til at kritisere islam og vælge en konfrontationskurs. Det kaldes ytringsfrihed. Men det er ikke med til at skabe større forståelse og fred i verden.
Er demokrati ikke altid bedre end diktatur?
Bibelen pålægger ingen steder kristne at indsætte demokratiske regeringer. Snarere tales der om, at vi skal indordne os under autoriteter - selv autoritære regimer. Jeg siger ikke, at diktatur er godt, men vi har ikke mandat til at svare igen med militær intervention. For mig at se er en retfærdig krig altid defensiv - ikke offensiv som for eksempel Irak-krigen.
Hvad forstår du ved en bibelsk holdning til indvandring?
I Bibelen finder vi nogle grundlæggende principper. Jesus identificerede sig med de svageste grupper i samfundet – heriblandt de fremmede. Positiv særbehandling af mennesker i nød er et bibelsk princip. Gud er klart på de underprivilegeredes side.
I Det gamle Testamente får israelitterne detaljerede instruktioner om, hvordan de skal behandle indvandrere. Omdrejningspunktet er, at Gud elsker den fremmede, og derfor skal israelitterne også elske de fremmede i deres land. Indvandrere skal have samme rettigheder som israelitterne og må ikke diskrimineres. Samtidig opfordres de til at deltage i israelitternes religiøse højtider og fester. Det er et godt sted at starte, når det kristne Vesten diskuterer, hvordan indvandrere skal behandles i dag. Lovgivningen skal være fair. Og de fremmede skal mødes med omsorg og interesse. Selv om kristne diskrimineres i nogle muslimske lande, har det kristne Vesten ikke lov til at diskriminere muslimske indvandrere og begrænse deres rettigheder. Gengældelse er ikke et kristent princip. Jesus lærer os, at vi skal gøre mod andre, hvad vi vil, at de skal gøre mod os – ikke hvad de rent faktisk gør.
Hvordan modvirkes fordomme?
Først og fremmest i mødet mellem mennesker. I mange vestlige lande er der alt for lidt kontakt mellem kristne og muslimer. Kristne er ofte ikke klar over, at der findes mange forskellige islamiske teologiske skoler og fortolkninger af islamisk lov. Man er så vant til at høre islam og muslimer omtalt negativt og fordomsfuldt, at faktuel information om islam ofte opfattes som et forsvar. Mange tror, at alle muslimer er arabere – men rent faktisk bor 75 procent af verdens muslimer uden for Mellemøsten. Andre udbredte misforståelser er, at Allah er muslimernes Gud, og at muslimer tilbeder Muhammed. Men Allah er blot det arabiske ord for gud, som også bruges af arabiske kristne. Og mens kristne tilbeder Jesus Kristus, grundlæggeren af deres tro, tilbeder muslimer ikke Mohammed. For dem er Muhammed kun et menneske - en profet og et eksempel til efterfølgelse.
Når vi omgås muslimer, tvinges vi til at revurdere vores egen kristne tro og praksis. I Vesten tænker mange for eksempel ikke over, at de vestlige idealer om frihed og demokrati ikke garanterer social retfærdighed i verden. I mødet med muslimer opdager vi, at åbenlyse globale misforhold mellem udviklingslandene og de rige kristne lande i høj grad påvirker muslimers holdning til Vesten og det kristne budskab.
Manglende personlig kontakt giver medierne uforholdsmæssig stor indflydelse – og medierne interesserer sig i sagens natur for det unormale og atypiske. Fly og tog, der når frem til deres destination, er ikke nyhedsstof. På samme måde har det store flertal af muslimer, der har det godt med deres naboer og blot ønsker at leve i fred, sjældent mediernes interesse.
BMF