Konverteret: Mødet med en kristen menighed gav kinesere nyt livsindhold
(Nyt på tværs 2-2010)
En frivillig kirkelig sprogskole var Isabellas første møde med det danske sprog og kirken i Danmark. Her fik hun de første danske vokallyde på plads, lærte at sige ”Hvordan går det?” og fik sine første danske venner. Siden har den 39-årige tidligere buddhist og medfølgende hustru fra Hongkong arbejdet målbevidst for at lære sproget og finde meningsfulde opgaver i det land, hvor hendes mand arbejder som ingeniør i et internationalt firma. For mens arbejde og karriere tidligere optog næsten alle døgnets timer, har hun god tid i Danmark. Og siden parret sidste år valgte at blive kristne, har hun prioriteret tid til kirken og frivilligt arbejde.
I 2008 fik Wallace W. tilbudt et attraktivt job i Finland. Den 39-årige ingeniør fra Hongkong havde i en årrække arbejdet for et udenlandsk firma og havde lyst til nye udfordringer.
I parrets lyse lejlighed i et nyopført boligbyggeri på Vestamager skænker hans kone Isabella kinesisk te i lyserøde krus, mens hun fortæller om det videre forløb.
- Vi besluttede, at vi ville flytte efter det nye job. Det betød, at jeg skulle opsige mit job som salgschef i et amerikansk firma. Vi flyttede med vores møbler og alt. Wallace´s kontrakt var ikke tidsbegrænset, så vi tænkte, at vi måske ville bo en årrække i Finland. Men efter nogle måneder blev Wallace´s job meget usikkert på grund af omstrukturering. Det var et chok for os. Jeg havde opsagt mit job i Hongkong. Hvad nu? På grund af finanskrisen ville det være svært for os at få jobs i Hongkong. Pludselig var alt usikkert.
Snart efter fik parret ved et tilfælde kontakt med en kinesisk menighed i Finland. Det blev begyndelsen til en lang rejse ind i ukendt territorium.
- En dag var der en kineser, der henvendte sig til os på vores eget sprog, da vi sad på MacDonald´s. Hun var fra det sydlige Kina og kom i en kinesisk menighed. Jeg ved ikke hvorfor, men det endte med, at vi fortalte hende vores historie. Hun inviterede os med på en kinesisk kirkelejr, som hendes menighed arrangerede. Vi følte os meget alene og længtes efter at tale vores eget sprog, så vi besluttede at tage med. Det var første gang, vi mødte kristne eller hørte om kristendommen - bortset fra de historier, jeg havde hørt som barn, da jeg gik nogle år på en kristen skole.
- På lejren skete der noget. Der var sange og vidnesbyrd, og en taiwanesisk præst prædikede om, at Gud har en mening med vores liv. Vi blev meget berørt. Tårerne løb. Gud rørte ved os. Vi forstod, at der var en mening med, at vi var i Finland. Livet selv har mening. Vi besluttede, at vi ville lære Gud at kende og følge ham.
International menighed
Tilbage i Jyväsklä kom Isabella og Wallace med i en international menighed, hvor sproget var engelsk.
- Indtil da havde vi ikke rigtig venner i Finland. Finner er meget familieorienterede, så det er svært at få venner på arbejdspladsen. I menigheden bad de for os og vores fremtid. De blev ved med at bede, indtil Wallace fik tilbud om at blive overflyttet til firmaets danske afdeling. Gud havde åbnet en dør for os.
I Danmark fik parret kontakt med en kinesisk menighed i København.
- Vi blev meget godt modtaget. Der var mange unge studerende fra Kina og Hongkong, som havde brug for familier, der ville åbne deres hjem for dem og invitere på middag. Vi var glade for at kunne bruge vores hjem. Jeg kom også med i en kvindegruppe. Vi beder sammen og støtter hinanden. Som kinesere har vi meget til fælles.
Gratis danskundervisning
Gennem den kinesiske menighed hørte Isabella om Internationalt Kristent Center i København, hvor udlændinge kan få gratis danskundervisning.
- Det er et rigtig godt sted for nye udlændinge. Jeg gik til dansk der i tre måneder, inden jeg fik plads på en sprogskole. De tilbyder også engelskundervisning og spurgte mig, om jeg ville undervise som frivillig. Det gav en god følelse, at nogen i Danmark kunne bruge mig.
- Senere fandt vi en international menighed, hvor der både er danskere og mange som os, der arbejder i internationale firmaer. Vi kan godt lide præstens prædikener og føler os meget hjemme i menigheden. Fra Finland er vi vant til at lære om Gud på engelsk. Vi kan godt lide, at der også er danskere i menigheden. Vi vil gerne lære flere danskere at kende og bruge vores danske sprog. Efter gudstjenesten er vi begyndt at hjælpe med kaffe og snacks.
Fulde kirker
Fornylig besøgte Isabella Hongkong for første gang, siden hun blev kristen. Kristne udgør omkring ti procent af en samlet befolkning på syv millioner, og mange kirker er fulde hver søndag.
- Det var meget overvældende at være til gudstjeneste på mit eget sprog og høre kinesere om deres oplevelser med Gud. Alt var nyt for mig. Det var meget stærkt.
- Min familie og venner viste stor forståelse for min beslutning om at skifte religion. De kunne se, at jeg havde forandret mig lidt. Tidligere plejede jeg at købe en masse ting for at realisere mig selv. Nu er jeg begyndt at spørge, om jeg virkelig behøver noget, inden jeg køber det, eller om jeg bare har lyst til at eje det. Ting er ikke så vigtige længere. Min kristne tro har givet mig andre livsværdier.
Tempelbesøg
Hun har svært ved at sætte præcise ord på, hvad der først tiltrak hende ved kristendommen.
- Jeg har altid været meget tilfreds med mit liv og kan se tilbage på en god barndom. Økonomisk havde vi det godt. Vi var raske, jeg havde søskende og var ikke enebarn som mange kinesere i dag. Vi børn havde megen frihed. Vi måtte selv vælge uddannelse, job og ægtefælle. Ved højtider som kinesisk nytår gik alle hen i templet. Det gjorde min familie også. Vi købte mad og tændte lys, som vi satte foran statuerne. Det ville bringe lykke. Det var bare helt normalt og ikke noget, vi tænkte nærmere over.
- Det sværeste var, da min mor i 2002 fik konstateret cancer. Hun lå på hospitalet i næsten et år. Vi besøgte hende hver dag, indtil hun døde. Vi troede, at min far var stærk. Men da min mor døde, fik han en depression og døde af et hjerteanfald et halvt år senere. Det var meget hårdt.
- I mange år var jeg bange for døden. Det er jeg nok stadig, men som kristne ved vi, hvor vi kommer hen, når livet slutter. Det gør en stor forskel. Jeg har lært at stole på Gud. Men kristendommen er stadig en ny religion for os. Der er meget, vi skal lære.
I den nærmeste fremtid er målet at lære så meget dansk, at hun kan få et arbejde.
- Her i Danmark ønsker jeg ikke bare at modtage men også at give noget. Jeg vil gerne gøre noget godt for andre. Vi er glade for at være her. Kirken er blevet som vores hjem. Vi vil gerne hjælpe flere kinesere i Danmark med at finde kirken og lære om Gud.
BMF