Afrikansk menighed inspirerer forstadssogn  

(Nyt på tværs 4-2011)

En gudstjeneste er en fest. Det er alle enige om i den afrikanske menighed God´s Ambassadors, der siden september 2010 har holdt ugentlige gudstjenester i Avedøre Kirke syd for København. Og det går ikke stille af. Når trommer, keyboard, forsangere og forstærkere er på plads, synger, beder og danser en festklædt menighed sig gennem gudstjenesten, der foregår på engelsk og varer to en halv time inklusiv prædiken og tid til at dele personlige oplevelser. Afrikanernes livsglæde og engagement har inspireret den danske menighed, der gerne ser kontakten mellem de to menigheder udbygget. 

Præsten hedder Samuel Kofi Adjei. Den spinkle 37-årige ghaneser startede den afrikanske menighed i 2006, da han havde afsluttet et bibelskoleophold i Danmark og siden taget en handelsskoleuddannelse. I hjemlandet var han præst i Glory Life Church, en af Ghanas mange hurtigt voksende karismatiske menigheder. I dag bor han i Ishøj sammen med sin kone Gertrude Ama og børnene Cassandra (4) og Alexandra (1). De sidste fem år har han arbejdet for et rengøringsfirma.

     Sammen med menighedens sekretær Osborn Koli leder han den lille velorganiserede menighed, der siden starten for fem år siden i en kirke på Nørrebro er vokset til 50-60 børn og voksne, heriblandt en del yngre studerende. Osborn Koli har boet i Danmark siden 2007 og er ved at færdiggøre en mastergrad i globale studier ved Roskilde Universitet. De to mænd er nære venner og voksede op i samme kirke i Ghana. De deler den samme vision - at hjælpe afrikanere med at bevare deres kristne tro i et nyt land. For de kan se, at mange holder op med at gå i kirke, når de kommer til Danmark. Afstanden mellem dansk og afrikansk kirkeliv er ganske enkelt for stor.    

 

Bibelskole

Om baggrunden for, at han blev præst i Danmark, fortæller Samuel Kofi Adjei:  

     - Jeg voksede op i en metodistkirke. Allerede som barn vidste jeg, at Gud havde en plan med mit liv. Efter gymnasiet tog jeg på bibelskole for at lære mere. Da jeg var blevet præst, hørte jeg gennem en ven om muligheden for at komme på bibelskole i Danmark og få mere uddannelse. Jeg var heldig og fik visum i løbet af halvanden uge! Her oplevede jeg Guds kald til at starte God´s Ambassadors.        

     Han håber, at menigheden med tiden vil vokse og også tiltrække danskere.

     - Danskere tænker ikke så meget på Gud og kirken i hverdagen. Vi vil gerne vise, at der er flere måder at være kirke på. Mange danskere kan godt lide vores musik og at vi ikke har en fast liturgi. Vi prøver at involvere menigheden i gudstjenesten, så mange har opgaver og ansvar. På den måde føler de, at det er deres menighed.

 

Fritidspræst

I den afrikanske menighed er der ikke penge til en præsteløn. Som alle andre arbejder præsten frivilligt. De penge, der samles ind hver søndag, går først og fremmest til menighedens diakonale arbejde.

     - Vi er som en stor familie, der hjælper hinanden. Ofte spiser vi sammen efter gudstjenesten, så alle får et måltid mad. Vi har også en velfærdskomité, der hjælper dem, der mangler mad, arbejde eller et sted at bo. Nogle har problemer med opholdstilladelse. Dem, der har boet her i mange år, hjælper de nyankomne. Men vi vil også hjælpe i Afrika. Derfor har vi samlet penge ind til den danske menigheds skoleprojekt i Tanzania, fortæller Samuel Kofi Adjei.  

     De to ledere lægger ikke skjul på, at udfordringerne er mange i en ung menighed, hvor de fleste familier er nyetablerede og en tredjedel studerende. Derfor tager de løbende aktuelle emner op.

     - I foråret holdt vi et ægteskabsseminar for at støtte familierne, der ofte er under pres. Det næste seminar handler om karriereplanlægning. Når de unge har arbejdet her nogle år, opfordrer vi dem til at rejse tilbage til Afrika og bruge deres viden. Vi er meget privilegerede her i Danmark. Når vores børn bliver syge, kan de få medicin. De kan gå i skole og få en uddannelse. Samfundet er meget anderledes der, hvor vi kommer fra. Vi kan godt forstå, at mange gerne vil blive her. Men med en videregående uddannelse fra Europa har man mulighed for at få et godt job i Afrika og gøre en forskel, forklarer Osborn Koli.        

 

Samarbejde

Samuel og Osborn lyser op i store smil, når de fortæller om samarbejdet med Avedøre Kirke og den gæstfrihed og imødekommenhed, de har mødt hos både præster og menighedsråd.  

     - Vi føler os meget velkomne. Vi har det rigtig godt med hinanden. Hvis vi gør noget forkert, som da vi en gang glemte at låse døren og slå alarmen til, får vi det at vide med det samme. Og så gør vi det ikke igen! I sommer blev vi bedt om at synge i Byparken til en stor udendørs gudstjeneste. Der kom en masse mennesker, som godt kunne lide vores musik. Kirken har også betalt for, at vi kom på et kursus for migrantpræster. Det var meget pænt af dem.  

     - Hver søndag beder vi for den danske menighed og for Danmark. Vi vil gerne starte et projekt, hvor danske og afrikanske familier kan besøge hinanden. Mange danskere har aldrig været i et afrikansk hjem, og mange afrikanere har aldrig besøgt en dansk familie. Til sommer kunne vi godt tænke os at spille fodbold med den danske menighed. Vi vil også invitere præsterne til at prædike hos os. Og så leder vi efter nogle unge kristne danskere, der vil hjælpe os med at undervise vores børn i kristendommen. Dansk er jo børnenes første sprog.

     Sognepræst Inge Lund fra Avedøre Kirke fortæller, at den danske menighed er meget åben for at udforske muligheder for tættere samarbejde.

     - Vi er lidt stolte af, at vi kan rumme en menighed, der på mange måder er så anderledes. Vi sagde ja, fordi vi tænkte, at det var en kristen menighed, der manglede et hus, og vi havde ét. Jeg tror, at vi på sigt kan få megen glæde af hinanden. Al deres energi kan gavne os gevaldigt. Selv om vi teologisk er meget forskellige, har vi meget til fælles på det menneskelige plan. Vores unge familier i sognet kunne have stor glæde af at møde nogle unge kristne afrikanere, der brænder for kristendommen.

BMF