Det sagde biskoppen

(Nyt på tværs nr. 3-2009)

Kristi Himmelfartsferien var 40 migrantpræster, menighedsledere og repræsentanter for dansk kirkeliv samlet på Brogården i Middelfart for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Til sammen repræsenterede deltagerne 25 ortodokse, evangelikale og pentekostale migrantmenigheder med rødder i knap 20 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Det anderledes præstekonvent var arrangeret af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske Kirkers Råd, Church of Love Denmark, Apostelkirken Vesterbro, Kirkernes Integrations Tjeneste og Tværkulturelt Center, der var tovholder. - Følgende er uddrag af biskop Niels Henrik Arendts åbningstale.   

”For mig er det en fuldstændig selvfølgelig og naturlig ting, at når der kommer kristne til Danmark fra alle mulige steder på jorden, grundlægger de menigheder, hvor de kan høre evangeliet forkyndt på deres eget sprog og tale med Gud og om Gud på deres hjertesprog.
Den danske folkekirke har 82 procent af befolkningen som medlemmer. Men jeg vil tro, at mange af jer, der sidder her i dag, allerede har opdaget, at det store antal medlemmer er ikke ensbetydende med, at kirkerne er stuvende fulde hver søndag. Vi er glade for, at danskerne i så stort tal bliver ved med at være medlemmer af folkekirken. Det betyder, at vi møder dem en gang imellem - ved dåb, når de unge skal konfirmeres, og ikke mindst når et menneske er dødt og skal begraves. Dermed er det store medlemstal også en mulighed for folkekirken for at forkynde det kristne budskab for en meget stor del af den danske befolkning. Men vi har også brug for hjælp til at forblive en kristen kirke og ikke bare en ceremonianstalt. Jeg tror, at migrantmenighedernes komme til Danmark kan være med til at hjælpe folkekirken til at fastholde, at den er en kristen kirke.

Mange af jer kommer fra lande, hvor kristne udgør et mindretal. I har langt mere erfaring med at omgås mennesker, der ikke er kristne, end folkekirken har. Det er kun 20 år siden, at vi så i øjnene, at der også boede muslimer, hinduer og buddhister i Danmark! Derfor har vi meget at lære - både om, hvordan vi taler sammen og omgås hinanden, og hvordan vi på den ene side respekterer de andre som dem, de er, og på den anden side præsenterer og deler kristendommen med dem. Det tror jeg ikke, vi kan gøre, uden at vi får et langt tættere fællesskab med jer, hvor I giver jeres erfaring videre til os.
I vores danske gudstjeneste er det i meget høj grad  præsten og de ansatte, der alene tager ansvar for gudstjenesten. Det er ikke godt. En menighed er noget, man er fælles om og har fælles ansvar for. Det er dét, vi i folkekirken har brug for at genopdage, og hvor vi må se på jer, lære af jer og lade os inspirere af jer.

Vi er mange forskellige kirker. Det er vi ikke kun i Danmark men også ude i verden. Der tales mange forskellige sprog og holdes gudstjenester på mange forskellige måder. Men hvis vi ser på det, som kirken handler om, hvis vi ser på Jesus, så vender vi den samme vej alle sammen. Så er der i virkeligheden kun én kirke. ”

Hele biskoppens tale er sammen med migrantpræsters respons  udgivet i hæftet Kære migrantpræster..., der fås ved henvendelse til Tværkulturelt Center.