Britisk islamekspert fortæller om 30 års erfaringer fra religionsmødet i England

(Nyt på tværs 1-2001)

 Måske udgør buddhismen en større udfordring for kirken i Vesten end islam, hvis man skal tro den anglikanske kirkes tidligere rådgiver i interreligiøse spørgsmål, dr. Christopher Lamb, der for nylig var på besøg i Danmark i forbindelse med en række temaforedrag i Århus, Nykøbing Falster og København arrangeret af Tværkulturelt Center.

- Vi skal være forsigtige med at fokusere for ensidigt på islam som den store udfordring til den kristne kirke i Vesten i dag. Måske udgør buddhismen i virkeligheden en langt større udfordring. Mange kristne i Vesten har ikke længere noget klart gudsbegreb. Buddhismen tilbyder netop det, som stadig flere efterspørger: Åndelighed uden Gud. Det virker meget tiltrækkende på mange, mens det er et langt større skridt for en europæer at blive muslim.

     Christopher Lamb er en erfaren mand. Han har iagttaget forholdet mellem kristne og repræsentanter for andre religioner i Storbritannien i 30 år, og han er ikke bange for, at kirken skal blive løbet over ende af muslimer eller andre.

     - Den kristne kirke har til alle tider været i nærkontakt med mennesker, der har en anden tro. Som kristne behøver vi ikke at forsvare Gud. Man forsvarer ikke en løve...! På den anden side skal vi heller ikke tro, at vi kan komme kristendommen, islam og alle de store verdensreligioner ned i en blender, trykke på knappen og få et resultat, som vi alle kan stå inde for. Sådan er det sande religionsmøde ikke. Vores opgave i et multireligiøst samfund er at fortælle åbent og ærligt om vores kristne tro - og lade repræsentanter for andre religioner gøre det samme. Så ender det med, at vi bliver enige om at være uenige.

Dialog eller monolog?

Som national rådgiver for biskopper og præster i interreligiøse spørgsmål indtil 1999 har den 61-årige teolog og tidligere missionær i Pakistan haft en indflydelsesrig position i den anglikanske kirke i England.

Er kirkens opgave mission eller dialog?

- Det er ikke et enten-eller. Selvfølgelig er mission kirkens opgave. Uden mission havde vi jo ikke selv været kristne i dag! Men det er et ord, vi skal bruge med omtanke. Det kan let misforstås og skabe mistillid hos mennesker, der har en anden tro. Mission og dialog går hånd i hånd. Alternativet til dialog er monolog – det vil sige at det kun er den ene part, der taler. Men hvem har lyst til at være genstand for andres talestrøm uden mulighed for selv at komme til orde, spørger Christopher Lamb med et smil.

Kommet for at blive

Der bor ca. ti gange så mange muslimer i Storbritannien som i Danmark. Når Christopher Lamb skal karakterisere forholdet mellem kristne og muslimer i det britiske samfund i dag, taler han om tillid og gensidig respekt opbygget over lang tid.

     - Selvfølgelig er der stadig frygt og usikkerhed på begge sider. Men den største fare er manglende kontakt. Kristne og muslimer har mange fordomme om hinanden. Langt de fleste steder, hvor der er regelmæssig kontakt mellem ledere fra de lokale kirker og moskéer, løses problemerne i mindelighed. Det bedste svar, jeg kan give mennesker, der er bange for muslimer, er: Gå ud og mød én!

     Christopher Lamb peger på en række forhold, der har haft betydning for det forholdsvis gode forhold, som i dag kendetegner forholdet mellem kristne og muslimer mange steder:    

     - Kirken erkendte på et tidligt tidspunkt, at muslimerne var kommet for at blive, og at det var inden for Guds gode og nådige vilje, at England gradvis udviklede sig til et mere og mere multikulturelt og multireligiøst samfund. Det betød, at kirken vedkendte sig et ansvar over for disse mennesker og ikke bare kunne vende ryggen til udviklingen.  

     - Konkret betød det også, at mange kirker og kristne enkeltpersoner i den første tid ydede praktisk hjælp til de nyankomne, så de kunne organisere sig, både kulturelt og religiøst. I dag er der over 1.000 moskéer i Storbritannien og et ukendt antal hindutempler og Sikh guardwaraer. Det skal vi ikke begræde. Det kristne evangelium spredes ikke ved at fratage andre deres religiøse rettigheder.

     - Det har også haft stor betydning, at kristne har været villige til at lytte til muslimer, når de fortalte om islam og deres tro. For senere begyndte muslimerne at spørge til de kristnes tro. Mange opdagede nemlig, at de kristne faktisk ikke tror det, som islam lærer, at kristne tror. Det har mange steder skabt grundlag for en frugtbar samtale om, hvad kristendom er.

Hele kirkens ansvar

For Christopher Lamb er det vigtigt at understrege, at mødet med repræsentanter for andre trossamfund er hele kirkens ansvar.

     - Mange kirker har bevidst satset på kontakt til imamer, hindupræster og andre religiøse ledere – både lokalt og nationalt. Ofte er det de kristne, der har taget initiativ til kontakt og inviteret de andre trossamfunds ledere til et regelmæssigt samtaleforum, hvor man kunne drøfte trosspørgsmål og også tage fat på lokale problemer, før de voksede sig store. Det har også været med til at sende positive signaler til andre trossamfund, at mange kristne er gået aktivt ind i kampen mod racisme og diskrimination.

     Christopher Lamb opfordrer kristne til at tage kontakt med de muslimer, de møder i hverdagen, og begynde det, han kalder livets dialog.

     - Livets dialog handler om den uformelle kontakt i hverdagen. Her kan alle være med. Sig hej! Smil! Start en samtalegruppe om børneopdragelse eller bryllupstraditioner i forskellige kulturer. Troens dialog er den samtale, der handler om, hvad vi tror på. Den foregår ofte på lederplan. Nogle bør også bruge tid sammen med de unge radikale muslimer, der med store ord og megen retorik kæmper for at udbrede den rette islam. De kan være et yderst frustrerende bekendtskab, men det har Paulus sikkert også været, inden han mødte Kristus på vejen til Damaskus!

Hvis nu kristne tager fejl?

Christopher Lamb har levet størstedelen af sit liv sammen med mennesker, der har en anden religion. Har det aldrig strejfet ham, at kristne kunne tage fejl?

     - Jo, det har jeg da ofte spurgt mig selv om. Men hver gang er jeg vendt tilbage til beretningerne om Jesu liv. Og så står det klart for mig, at Jesus er det værd. Selv om jeg skulle tage fejl, er der ingen anden måde, jeg hellere vil leve mit liv på. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har tilbragt mere end 30 år sammen med muslimer, hinduer, sikher og buddhister. Det har gjort mig langt mere bevidst om min egen tro - og mere og mere glad for, at jeg er kristen!