Ligheder og forskelle mellem kristendommen og islam

(Nyt på tværs nr. 1-2002)

Hvor meget har kristne og muslimer til fælles? Er det 2, 25 eller 80 procent? Det er umuligt at svare på. Og det tjener ikke noget formål at forsøge at sætte procent på, understreger den britiske teolog Colin Chapman fra Near East School of Theology i Beirut. Der er lighedspunkter såvel som forskelle. Begge dele er vigtige. Det er ganske enkelt ikke sandt, når nogle hævder, at kristne og muslimer intet har til fælles.

    

Det er både god teologi og god psykologi at begynde med det, kristne og muslimer er fælles om. Det er god teologi, fordi der er en række områder, hvor vi er enige. Det er god psykologi, fordi man lettere vinder gehør for det, man selv står for, når man starter med lighederne og først derefter sætter fokus på forskellene.

 

Start med lighederne

Gud er én

Som kristen kan jeg sagtens sige den første del af muslimernes trosbekendelse: "Der findes ingen anden Gud end Gud..." Jeg er også monoteist. Jeg tror også på én Gud. Men jeg kan ikke sige den anden del: "...og Muhammad er hans profet."

Gud har skabt verden

Både kristne og muslimer tror, at Gud har skabt verden. Her har kristne langt mere til fælles med muslimer end med hinduer og buddhister. Kristne og muslimer er også enige om, at Gud har indsat mennesket som forvalter af den skabte verden.

Gud har åbenbaret sig

Både kristne og muslimer tror, at Gud har åbenbaret sig selv.

Gud er kærlig

Både Bibelen og Koranen taler om, at Gud er nådig og barmhjertig, og at Gud har kærlighed til mennesker.

Gud er menneskets dommer

Mennesket er ansvarligt over for Gud. Kristne og muslimer er enige om, at vi en dag skal stå til regnskab for vores liv. Gud vil dømme os, fordi vi har gjort oprør mod ham.

Gud tilgiver

Kristne og muslimer er også enige om, at Gud kan tilgive mennesker.

Etik

Gud har givet os etiske retningslinjer, som vi bør leve efter: For kristne er det blandt andet De 10 Bud. For muslimer findes Guds retningslinjer i Koranen og i den islamiske tradition (Hadith).

Vær opmærksom på forskellene

Den britiske islamkender Kenneth Cragg har engang sagt: "Spørgsmålet er ikke hvorvidt, men hvordan." Ofte bruger kristne og muslimer de samme ord, men ordene betyder ikke det samme.

Åbenbaring

Kristne og muslimer er enige om, at Gud har åbenbaret sig, men ikke hvordan. Ortodokse muslimer vil sige, at Gud har åbenbaret sin vilje - ikke sig selv. Guds 99 skønne navne åbenbarer Guds vilje. Mange Sufi-muslimer taler dog også om Guds kærlighed og stræber efter et nært gudsforhold.

     Kristne vil derimod sige, at Gud ikke kun har åbenbaret sin vilje, men også sig selv i Jesus Kristus. Evangelisten Johannes siger det sådan: "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh. 1,14). Intet menneske har nogen sinde set Gud, men i Jesus møder vi Gud selv.

Inspiration

Muslimer tror, at Koranen er hundrede procent Guds Ord. Kristne tror, at Bibelen både er Guds Ord og menneskers ord: "Drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud." (2. Pet. 1,21) Bibelen er på samme tid hundrede procent Guds Ord og hundrede procent menneskers ord.

Menneskets situation

Koranen erkender, at der er noget alvorligt galt med mennesket. Ifølge muslimers diagnose handler   menneskets grundproblem om, at vi er svage, uvidende og glemsomme. Kristne mener, at denne diagnose er alt for overfladisk og optimistisk. Den dækker ikke den virkelighed, vi erfarer. Der er noget fundamentalt galt med menneskets natur.

Guds kærlighed

Ifølge Koranen elsker Gud en bestemt slags mennesker: Dem, der handler ret og følger den rette vej. Der er ikke noget, der tyder på, at Gud også elsker syndere. I Bibelen læser vi, at Gud elsker syndere og ikke kun dem, der handler godt og ret. "Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh. 3,16)

Guds frelsesplan

Ifølge muslimer har Gud givet os tre ting:

i. En lov med klare anvisninger på, hvordan vi skal leve (Sharia)

ii. Profeten Muhammads eksempel

iii. Det muslimske fællesskab af alle troende

     For kristne ser Guds redningsplan anderledes ud. Mennesket kan kun frelses ved at blive forsonet med Gud. Men Guds tilgivelse har en pris. Tilgivelse koster Gud hans egen søn. Gud viser os sin kærlighed ved at lade Kristus dø på et kors i vores sted. Frelse forudsætter en ny fødsel og ikke blot, at vi følger et forbillede. Der er brug for noget, der går langt dybere.  

     Det er ikke rigtigt, når nogle kristne hævder, at der ikke findes tilgivelse i islam. Det gør der. Når et menneske omvender sig til islam, kommer til Gud i anger og beslutter sig for at leve et nyt liv, tilgiver Gud mennesket, fordi Gud er barmhjertig og nådig.

     Men for kristne er Guds tilgivelse ikke helt så letkøbt. Guds lov er blevet overtrådt. På korset er det Gud selv, der lider for at kunne tilgive os.  

Tro og kulturelle udtryksformer

Der er stor forskel på, hvordan muslimer og kristne forholder sig til spørgsmål om tro og kultur.

     Muslimer søger at følge islamisk lov. Selv om der er store kulturelle forskelle mellem muslimske lande, er der mange flere ydre ting, som er indiskutable for muslimer end for kristne. For eksempel er det vigtigt for muslimer at vide, hvordan Muhammad levede. Muhammads eksempel og praksis betyder overordentlig meget. Hvad profeten gjorde vil som oftest være bestemmende for, hvad muslimer gør i dag.    

     For kristne forholder det sig anderledes. Kristne ønsker også at følge Jesu eksempel, men kristne kunne for eksempel aldrig finde på at spørge, hvor langt Jesu skæg var, eller hvordan han spiste morgenmad. Den slags spørgsmål er irrelevante.

Religion og stat

Her finder vi en række afgørende forskelle mellem islam og kristen­dommen. Jesus virkede offentligt i tre år. Hans virke endte med korsfæstelse og død. Den offentlige del af Jesu liv ligner en fuldstændig fiasko. De første tre hundrede år efter Jesu død var de kristne et forfulgt mindretal i Mellemøsten. Det var først, da kristendommen blev anerkendt som statsreligion under kejser Konstantin, at det forhold ændrede sig.

     Muhammad var profet i Mekka. Her samlede han en flok disciple omkring sig. Men da Mekka følte sig truet, blev han fordrevet fra byen og forfulgt. Han flygtede til Medina, og her gik det helt anderledes: Muhammad blev anerkendt som profet og leder af et hastigt ekspanderende muslimsk samfund. Da han døde i år 632, var han både profet, statsmand og succesfuld hærfører. Efter Muhammads død bredte islam sig med lynets hast til hele Mellemøsten og Nordafrika.

     For kristne er Guds rige ikke af denne verden. For muslimer skal Guds rige være af denne verden. Det er en afgørende forskel mellem kristendommen og islam, selv om der også har været tidspunkter i historien, hvor forholdet mellem kirke og stat har lignet den islamiske model - for eksempel i det byzantinske rige.

Hvor langt er vi fra hinanden?

Det er umuligt at svare på. Lad os glæde os over de områder, hvor vi er enige. Herfra kan vi meget lettere bevæge os ind på de områder, hvor vi er uenige.