GLIMT FRA MIGRANTMENIGHEDERNES DOMKIRKETRÆF

Migrantmenigheder i en coronatid: Vi har lært en masse, men det digitale er ikke nok 

Længe inden coronakrisen færdedes mange migrantmenigheder hjemmevant på digitale platforme. Men uanset kirketradition kan sociale medier ikke erstatte live gudstjenester, nærvær og fællesskab i menigheden. Det var der bred enighed om, da repræsentanter for 11 migrantmenigheder for nylig fortalte om deres erfaringer på årets Domkirketræf i Vor Frue Kirke i København. Blandt tilhørerne var Københavns biskop og den katolske kirkes generalvikar, der også bidrog med deres erfaringer, samt menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede. 

Aftenen gav et indblik i de mange ofte oversete ressourcer, som migrantmenigheder og internationale menigheder råder over - også i krisetider. Hver på deres måde havde alle klaret sig gennem coronakrisen og lært at navigere i en ny virkelighed. Og selv om krisen havde haft omkostninger, var der masser af håb, taknemmelighed og tro på fremtiden. Som en eritreaner udtrykte det: ”Vi har lært at være taknemmelige og ikke tage noget for givet.” 

SOCIALE MEDIER: I veletablerede afrikanske menigheder har de unge været i front med hensyn til at udnytte de sociale platforme. Som en afrikansk præstedatter fortalte: ”Vi har lært en masse – og meget hurtigt! Facebook, Instagram og website. I dag bruger vi det hele. Og det vil vi helt klart blive ved med. Det giver os en masse nye muligheder.”

MUNDBIND OG LIVESTREAMING: En kinesisk menighed fortalte, hvordan de allerede i februar brugte mundbind i kirken, og fra begyndelsen af marts foregik alt online – gudstjenester, bibelstudier og bedemøder. I dag holder menigheden igen fysiske gudstjenester men fortsætter med at livestreame. Det betyder, at kinesere i andre byer kan følge gudstjenesterne. Det opleves som en klar gevinst, selv om krisen også betyder, at menigheden, der i længere tid ikke har haft egen præst, ikke kan forvente at få en ny præst fra Asien foreløbig. ”Nu må vi selv tage ansvar,” understregede menighedens formand. 

KIRKELYS OG INDVIET VAND: I de ortodokse kirker er gudstjenesten det centrale omdrejningspunkt. Derfor har flere menigheder fravalgt de digitale platforme. Under nedlukningen prioriterede man i den serbiske menighed hjælp til bøn i hjemmene: ”I vores tradition kommer man ind i kirkens rum og taler med Gud om det, man har på hjerte. Da vi ikke længere kunne mødes i kirken, var det vigtigt for os at lære menigheden at bede derhjemme,” forklarede en repræsentant for menigheden i Bavnehøj. I den makedonske menighed med 200 medlemmer var det kirkelys og indviet vand, som de ældre efterspurgte, og som blev bragt ud i hjemmene. Den eritreanske menighed på Vesterbro har prioriteret dåbsfamilier, men som en eritreansk leder udtrykte det: ”Vi er klar over, at vi mister nogle familier. Før corona var de vant til at gå i kirke om søndagen. Nu er de vant til ikke at gå i kirke.”   

TONER PÅ TVÆRS: På programmet stod også musikalske indslag fra Uganda, Eritrea og Indien samt en afsluttende aftensang i domkirken efter anglikansk tradition. Det var alt sammen med til at understrege, at med deres anderledes traditioner og spiritualitet har migrantmenigheder meget at bidrage med - også i krisetider.   

TAK: Flere gav udtryk for glæde og taknemmelighed over, at det også i en coronatid var muligt at samles på tværs af sprog og kirketraditioner for at lytte til hinanden og lære af hinandens erfaringer – både under den formelle høring i kirkerummet og i kaffepauserne, hvor blandt andet iranske kristne serverede hjemmebag og Chinese Church in Copenhagen bød på traditionelle kinesiske månekager.   

Domkirketræf den 30. september var arrangeret af Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i København i samarbejde med Tværkulturelt Center, der var tovholder. Ordstyrer var Karsten Fledelius.