Interview med dansk-afrikansk psykolog
(Nyt på tværs 1 - 2016)
Identitet og fællesskab i et nyt land var emnet for et hovedforedrag på Tværkulturelt Centers efterårskonference i Aarhus, hvor den dansk-afrikanske psykolog Olu Robbin-Coker delte ud af sin faglige viden såvel som personlige erfaringer af kulturskift - først som 16-årig kostskoleelev i England, og efter 17 år i England og Skotland som indvandrer i Danmark.
- Hvad forstår en psykolog ved ensomhed?
Ensomhed er en kompleks følelse. Det er noget meget individuelt, der handler om den enkeltes oplevelse og forventninger. En afrikaner, der er vant til masser af kontakt med andre mennesker hver dag, føler sig let ensom i en europæisk kontekst, fordi de sociale netværk opleves som utilstrækkelige. Ensomhed handler både om kvantitet og kvalitet af sociale netværk. Når afstanden mellem den aktuelle virkelighed og det, man håber og forventer, bliver for stor, føler man sig ensom. I Danmark er det måske normalt at have tre nære venner. I andre kulturer er ti måske det normale. Danskere er meget selvstændige og bruger ikke så megen tid på at være sammen, som man gør i mange andre kulturer.
Ensomhed kan skyldes geografisk afstand til dem, man holder af. Men tab af status kan også skabe ensomhed og en følelse af isolation. De fleste af os havde status i vores hjemland. Vi var nogen. I Danmark er der ingen, der kender mig. Ingen er interesseret i at vide, hvem jeg er. Man siger, at der et ensomt i toppen af samfundet, men der er også ensomt på bunden!
- Hvad betyder relationer for vores identitet?
Vi lever i de historier, andre mennesker fortæller om os, siger den franske filosof Paul Ricoeur. I et nyt land er der ingen, der fortæller historier om mig. Eller måske er det negative historier, der fortælles - som mange asylansøgere oplever i Europa i dag.
I Afrika er det i høj grad relationer, der definerer, hvem man er. I Danmark spørger man: "Hvad laver du?" I Afrika spørger man: "Hvem er din familie?"
Sprogbarrieren og de manglende sociale relationer betyder, at nogle bliver mere indadvendte og kan have svært ved at genkende sig selv i det nye land. Hele personligheden påvirkes. Man har ikke den samme selvtillid som tidligere.
Hvorfor har mange udlændinge svært ved at opbygge personlige relationer i et nyt land?
Det handler både om sprog, kultur og traditioner. Sproget er selvsagt utrolig vigtigt. For mig havde sproget en særlig dimension. I Skotland havde jeg opbygget en identitet som foredragsholder og bibelunderviser. Den identitet røg fra den ene dag til den anden. Den første tid var det frustrerende ikke at kunne svare for mig og argumentere sagligt og præcist på dansk, som jeg kan på engelsk. Det har taget mig fem år at nå dertil, hvor jeg ikke længere føler mig sprogligt begrænset på dansk. Somme tider havde jeg lyst til at sige: "Jeg er ikke dum - jeg taler bare ikke dansk!" Jeg var heldig, at jeg havde min danske kone til at tale for mig. Mange flygtninge er helt alene i mødet med et nyt land og et nyt sprog.
Dernæst er der mødet med en ny og meget anderledes kultur. Hvor møder folk hinanden i Danmark? Hvordan praktiseres gæstfrihed her? For udlændinge tager det tid at finde ud af. I Danmark er arbejdskolleger ikke nødvendigvis venner. Mange danskere finder deres venner i ungdommen, og så har de ikke brug for flere venner. Hvor går man hen, hvis man gerne vil have danske venner? I Danmark er gæstfrihed noget, der skal planlægges. I en travl og struktureret hverdag er der ikke megen plads til spontanitet.
Som udlænding kan man også føle sig ensom, når andre ikke deler ens traditioner, værdier og prioriteringer. Er jeg virkelig den eneste, som synes, at det her er vigtigt, og som oplever verden på den måde?
- Du har sammenlignet kulturskift med en sorgproces?
Det er min personlige erfaring. Jeg har selv været processen igennem. Og sorg er en helt normal reaktion på tab af familie, venner, hjem og status. Mange oplever vrede og skyldfølelse. Er det min egen skyld, at jeg er endt i denne situation? Traf jeg det forkerte valg? Man begynder at bebrejde sig selv og vende vreden indad. Som i en sorgproces kommer man først videre, når man accepterer, at livet ikke bliver det samme igen, og begynder at udforske de muligheder, man har i den nye situation. Det her er mit liv nu. Hvordan får jeg det mest mulige ud af det?
Som udlænding må man lægge nogle af de gamle minder til side og prøve at skabe nye minder. Det tager tid. Men vi mennesker har en større tilpasningsevne, end vi ofte tror. Efter fem år i Danmark er jeg begyndt at forbinde duften af pebernødder med jul!
Hvad er den bedste hjælp, du har fået?
At gode mennesker havde tålmodighed til at blive ved med at tale dansk med mig og forsøge at få en meningsfuld samtale, selv om jeg ikke kunne udtrykke mig, som jeg gerne ville. Og så lærte jeg at være tålmodig. Med tiden lærer man et nyt sprog. Med tiden får man nye venner. Ingen situation er statisk.
Da jeg kom til Danmark, kunne jeg gå hen i en kirke, hvor jeg vidste, at jeg som kristen havde noget til fælles med de mennesker, jeg mødte. Her fik jeg mine første danske venner. I en menighed er der næsten altid en eller to, som viser interesse. Men ofte har vi så travlt med hinanden og alle vores aktiviteter i kirken, at vi har svært ved at række ud til mennesker, som har en anden baggrund. Det vigtigste er ikke de store arrangementer, men de personlige relationer.
Jeg ved, at jeg er privilegeret. Jeg kom sammen med min danske kone. Jeg fik min uddannelse anerkendt her og fik tidligt en chef, der så mit potentiale. Mange oplever, at deres kompetencer ikke bliver anerkendt. Når selv jeg oplevede ensomheden, er det langt sværere for en flygtning, der kommer uden netværk.
Olu Robbin-Coker: 39 år. Psykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver med speciale i stress og psykisk arbejdsmiljø. Født i en anglikansk familie i Freetown i Sierra Leone, hvor faren er børnelæge. BSc psykologi fra St. Andrews University i Skotland og cand. psych. fra Århus Universitet. I en årrække ungdomsmedarbejder og teamleder i YWAM. Flyttede til Danmark i 2009. Gift med Ester, der er lærer. Parret har tre børn på 7, 9 og 11 år og bor i Holstebro.