Genbrugsbutik får hjælp af flygtninge

(Nyt på tværs 4 - 2015)

Seks flygtninge fra Eritrea har siden juni været frivillige i Kirkens Genbrug i Ringsted. Her lærer de at begå sig mellem danskere og bruge det danske sprog, de undervises i på sprogskolen - og genbrugsbutikken har fået seks nye frivillige medarbejdere, der gerne vil gøre noget meningsfuldt og ikke er bange for at tage fat. De er stærke, unge, hjælpsomme og hurtige til at lære.

Læs mere: De nye frivillige

Aktivitetspris til International Mandeklub

(Nyt på tværs 4 - 2015)

International Mandeklub i Kvaglund Kirke i Esbjerg har modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris STJERNESTUNDER 2015. Mandeklubben, der er en aktivitet under Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift, samler danske og nydanske mænd til netværksskabende aktiviteter på tværs af sprog, religion og opholdsgrundlag i Danmark. 

Det var en storsmilende Misghina Abrehe fra International Mandeklub i Kvaglund, der modtog årets aktivitetspris sammen med Haile Andemichael og tværkulturel projektmedarbejder Paul Martin Nielsen, der for godt tre år siden tog initiativ til den populære mandeklub og siden har gjort klubben synlig og nærværende gennem utallige hjemmebesøg i det multietniske boligområde i udkanten af Esbjerg.

Læs mere: Stjernestunder i Esbjerg

Laila fra Aleppo: I kirken føler jeg mig ikke fremmed

(Nyt på tværs 1 - 2016)

Kirken er en del af det danske samfund. Derfor kan muslimer også have glæde af et praktikforløb i en kirke. Det mener Laila Murad Kormsto, der i snart fem måneder har været praktikant i Simon Peters Kirke i Kolding. For den 44-årig kurdiske muslim fra Syrien, der afslutter sprogskolen til sommer, har de 12 ugentlige timer med kollegerne i den aktive sognekirke betydet nye danske venner, større netværk og en gladere hverdag.   

Læs mere: Praktikant i kirken

22 eritreanske flygtninge har fået danske kontaktfamilier gennem kirken

(Nyt på tværs 3 - 2016)

I Skt. Nicolai Kirke i Rønne fortæller et opslag om muligheden for at blive besøgsven/kontaktfamilie for en flygtning. Sognepræst Peter Hauge Madsen formidler kontakten, og foreløbig har 22 flygtninge fået en kontaktfamilie fra den bornholmske menighed.

Læs mere: Bornholmske besøgsvenner  

Aktivitetspris til kirkeligt integrationsnetværk  

(Nyt på tværs 4 - 2016)

Fælleskirkeligt Integrations Netværk (FIN) i Haderslev har modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris Stjernestunder 2016. Else Wiwe, tværkulturel konsulent i Luthersk Mission og FIN tovholder, modtog prisen sammen med koordinator Helene Nørgaard fra Haderslev Domsogn, Emile Djonga fra Kulturmøde i Sydbyen og nuværende og tidligere flygtninge fra Haderslev på Tværkulturelt Centers konference i Aarhus i november.  

Læs mere: Stjernestunder i Haderslev

Verdensmiddag i Brande blev tilløbsstykke

(Nyt på tværs 2-2014)

Dannebrog er hejst og velkomstfaklerne tændt, da tamilske Shangary sammen med præsten og formanden for menighedsrådet slår dørene op til verdensmiddag i Brande Sognegård en fredag i marts. Indenfor er der dækket op til fest i de store lyse lokaler, hvor afghanere, tamiler og danskere har sørget for et bredt udvalg af retter til hver deres bugnende tag-selv-buffet.  

Læs mere: En bid af verden

Da drømmen brast

(Nyt på tværs 2-2014)

Var det begyndelsen på et planlagt folkemord? Ifølge den sydsudanesiske præst og jurist Samuel Luak, der i dag bor i Finland, blinkede alle advarselslamper, da han for få måneder siden pludselig befandt sig midt i voldsomme uroligheder i hjemlandet. På få dage blev flere hundrede civile fra hans etniske gruppe systematisk opsøgt og myrdet i magtkampen mellem den nuværende præsident og den tidligere vicepræsident. Selv mistede Samuel Luak flere familiemedlemmer under oprøret, der brød ud dagen efter, at han var ankommet til hovedstaden Juba på en privat familieferie.

Læs mere: Præsten fra Sydsudan 

Partnerskaber på tværs i Londonmenighed

(Nyt på tværs 2-2010)

Den anglikanske sognepræst John Root opdagede tidligt glæden ved at bo i en multietnisk bydel. På Tværkulturelt Centers forårskonference i København fortalte han sammen med sin kone Sheila om 30 års erfaringer som præst blandt immigranter i Londonforstaden Wembley.     

Læs mere: Immigranter er en rigdom

Congolesisk flygtning er præst i frikirke i Løgstør

(Nyt på tværs 2-2010)

PARTNERSKAB PÅ TVÆRS: Før han kom til Danmark som FN-kvoteflygtning i 2007, var Masudi Herman præst for en voksende flygtningemenighed i Ugandas hovedstad Kampala. For to år siden blev den 38-årige congoleser, der også er en habil trommeslager, indsat som andenpræst i Løgstør Frikirke. Menigheden ønskede at byde de mange nyankomne afrikanske kvoteflygtninge, der var kommet til egnen, velkommen i kirken. Nogle var allerede begyndt at komme til søndagsgudstjenesterne. Vejen frem hed to præster – en dansker og en afrikaner.

Som flygtning i Uganda var Masudi Herman med til at starte en menighed for congolesiske flygtninge i hovedstaden Kampala.

Læs mere: Præsten hedder Masudi

Kirken må ikke være tavs, siger italiensk kirkeleder
(Nyt på tværs 4-2010)

I Italien er det en selvfølge, at kirkerne blander sig i samfundsdebatten om indvandring og asyl. Og sådan bør det være, mener Franca di Lecce, der er leder af de protestantiske kirkers asyl- og migrantkontor i Rom under sammenslutningen af protestantiske kirker i Italien.

Læs mere: Italienske erfaringer 

Partnerskab på tværs i Århus

(Nyt på tværs 4-2010)

Et stjerneeksempel på integration. Sådan beskriver sognepræst Torben Tramm, Helligåndskirken i Århus, den etiopisk-ortodokse migrantmenighed, der mødes i kirkens klublokaler til bibelundervisning, sang, bøn og gudstjenester.

Læs mere: Den gode integration

Gladys Bediako Bruun er frivillig medarbejder ved Kvaglund Kirke i Esbjerg

  (Nyt på tværs nr. 2-2009)

Selv om Gladys Bediako Bruun deltog i gudstjenesten i en dansk folkekirke hver søndag, havde hun ikke overvejet at blive medlem af menighedsrådet. Men da både formanden og præsten i Kvaglund Kirke i Esbjerg opfordrede hende til at stille op ved menighedsrådsvalget i 2000, sagde hun ja. Det blev til otte gode år som den første og foreløbig eneste nydansker i menighedsrådet, fortæller den 41-årige socialpædagog og enlige mor, der de sidste ti år har lagt en stor frivillig arbejdsindsats i sognekirken.       

Læs mere: Jeg vil gerne glæde andre

Frivillige skal motiveres – men ikke af dårlig samvittighed

 (Nyt på tværs nr. 2-2009)

Mangfoldighed. Kort vej fra teori til praksis. Ligeværd, åbenhed og mange forskellige tilgange til liv og tro. Det er ifølge sociolog Dorte Kappelgaard alt sammen eksempler på, at kirkeligt integrationsarbejde rummer meget af det, potentielle frivillige i dag er på udkig efter. Men for at tiltrække flere skal rammerne også virke attraktive, siger Dorte Kappelgaard, der har skrevet speciale på Københavns Universitet om motivation af unge i frivilligt arbejde. På Tværkulturelt Centers repræsentantskabsmøde i marts gav hun gode råd om, hvad der skal til.

Læs mere: Fortæl de gode historier

Norsk konfliktforsker opfordrer til større kontakt med de andre

(Nyt på tværs 2-2009)

Når større grupper i et samfund har meget lidt eller ingen social kontakt, kan fordomme udvikle sig frit på begge sider, uden at nogen korrigerer de negative billeder. Til sidst føler den ene gruppe  ikke, at den anden gruppe angår dem. Ifølge Jan Opsal, der er docent i religionsvidenskab og blandt andet arbejder med interkulturel kommunikation og konfliktløsning ved Misjonshøgskolen i Stavanger, er det et af hovedproblemerne i vores samfund i dag og en væsentlig grund til eksempelvis unge indvandrerbanders gadevold, som også Danmark har oplevet de seneste år.  

Læs mere: Kirken som brobygger 

Tolke føler sig velkomne - Kirkeligt netværk modtager irakiske tolke i Vestjyllland    

(Nyt på tværs nr. 1-2008)

Da de danske soldater gjorde klar til at forlade Irak sidste sommer, vidste Hussein, at han ikke havde nogen fremtid i sit krigshærgede land. Som mange af studiekammeraterne fra Basra Universitet havde den 32-årige iraker arbejdet som tolk for de danske soldater siden invasionen i 2003. Med danskernes exit stod han uden beskyttelse i et land på randen af kaos, hvor alle, der havde hjulpet koalitionsstyrkerne, var oplagte mål for oprørenes kugleregn. Derfor tog Hussein imod tilbuddet om at blive evakueret til Danmark med sin familie.

 

Læs mere: Goddag Danmark

Japansk præst taler indvandreres sag på Island    

(Nyt på tværs 2-2008)

Toshiki Toma kan trække på 16 års personlige erfaringer, når han som indvandrerpræst i Islands lutherske kirke bygger bro mellem knap 300.000 islændinge og 22.000 indvandrere.

Læs mere: Indvandrernes stemme 

Kristen højskole i Hillerød blev Tatyanas indgang til Danmark

 (Nyt på tværs nr. 3-2005)

Står det til hendes forældre, kan kan to-måneder gamle Liza se frem til en tryg barndom i Danmark langt væk fra krig og totalitære regimer. Men først skal hendes mor, der er uddannet læge fra Hviderusland, have opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Første skridt var et integrationskursus på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød.

 

Læs mere: I begyndelsen forstod jeg ingenting

Danskere og udlændinge har fælles ansvar for integration, mener filippinsk teolog

 (Nyt på tværs nr. 3-2005)

- Det er ikke nok at kræve, at udlændinge skal tilpasse sig dansk kultur. Selvfølgelig skal vi det - men dermed er alle problemer altså ikke løst. Danskerne må også tilpasse sig en ny virkelighed og lære at være åbne over for mennesker, der kommer udefra - specielt os, der har en anden hudfarve. Her har kirken en vigtig rolle som brobygger.

Læs mere: Integration er en tovejsproces

Indisk præst spreder livsglæde og engagement  

(Nyt på tværs nr. 3-2005)

”Velkommen på sygebesøg!” Kamalesh Biswas tager imod i parcelhuset i udkanten af Kolding med den ene arm i en slynge og sin karakteristiske smittende latter. For to uger siden faldt han ned ad en trappe og brækkede højre arm under skulderbladet. Armen sammen med et par trykkede ribben har givet den aktive indvandrerpræst en uvelkommen pause inden efterårets hektiske program.

Læs mere: Fra Calcutta til Kolding

Afrikansk teolog starter tværkulturelt kirkeligt arbejde i Nordjylland

(Nyt på tværs nr. 3-2005)

Når Afonso Justino Waco om nogle måneder ordineres som præst, bliver han formentlig den første afrikanske teolog, der kan søge præstestilling i folkekirken med eksamenspapirer fra et dansk teologisk fakultet. I første omgang er det dog ikke et job som sognepræst, den 45-årige angolaner sigter mod. Ønskejobbet er en ansættelse i et projekt, som han selv har været med til at udforme - Folkekirkens Tværkulturelle Arbejde i Aalborg Stift. For horisonterne har altid været vide og evnerne og ambitionerne store.    

Læs mere: Præsten fra Cabinda

Kristne og muslimske mænd bliver venner på fodboldbanen i Skjern

(Nyt på tværs nr. 4-2004)

At Hassan og Enok i dag er venner skyldes først og fremmest, at de begge er ivrige fodboldspillere. For umiddelbart har de to mænd ikke meget andet til fælles: Hassan Bachir er 28 år, flygtning fra Marokko og tidligere soldat. Han voksede op som den ældste af syv søskende i en velhavende muslimsk familie i havnebyen Tarfaya ved Atlanterhavet, hvor faren var tidligere militærmand. Familien ejede flere huse og 700 kameler, som de havde folk ansat til at passe. - Enok Sørensen er 43 år og tilbragte de første 8 år af sit liv som missionærbarn i Ulangadalen i Tanzania, hvor hans far var dansk præst. Som voksen har den tidligere elektriker selv været missionær i Tanzania i 14 år. I dag er han flygtninge- og indvandrerkonsulent i den kirkelige organisation Luthersk Missionsforening.        

 

Læs mere: Fodbold bygger bro

Nydansk præstekonvent fremmer integration

 (Nyt på tværs nr. 4-2004)

Hver søndag lytter flere hundrede mennesker opmærksomt til, hvad de har at sige. For mange nydanskere er de nøglepersoner og forbilleder, hvis ord og handlinger har stor vægt - de 15-20 migrantpræster fra Afrika, Asien og Latinamerika, der inden for de seneste 10 år har startet kristne menigheder for flygtninge, indvandrere og andre udlændinge i København. Men hvem er de - og hvilke holdninger og værdier videregiver de til deres menigheder? Det får man lettest svar på, hvis man besøger det nyoprettede konvent International Pastors´ Fellowship, hvorpræsterne mødes for at dele glæder og sorger med hinanden.

Et er sikkert: de er vidt forskellige. Blandt Københavns internationale præster er der jurister, agronomer og forretningsfolk, flygtninge og tidligere diplomater. Mange er ulønnede og arbejder sideløbende om rengøringsassistenter, håndværkere eller lærere. Omkring halvdelen har rødder på det afrikanske kontinent. Resten kommer fra Asien, Latinamerika og Europa. Kun få har en teologisk uddannelse på universitetsniveau. Men en ting har de til fælles: de er overbevist om, at Gud har sendt dem til København for at hjælpe udlændinge såvel som danskere med at finde tilbage til den kristne tro.

Læs mere: Præster hjælper præster

Tamilsk menighed giver unge identitet

(Nyt på tværs nr. 3-2004) 

Siden slutningen af 1990erne har der været en tamilsk baptistmenighed i Svendborg. Menigheden samler 20-30 tamilske flygtninge og deres børn til gudstjeneste hver søndag eftermiddag. I dette interview fortæller Angela Balasubramaniam, hvad menigheden betyder for hende, og hvordan det opleves at være ung og kristen i Danmark med rødder i flere kulturer. Angela er 19 år og født i Jaffna på Sri Lanka. Hun har boet i Danmark, siden hun var tre år, og går i 3. g på Svendborg Amtsgymnasium.

Læs mere: Integreret i kirken 

Irakisk frisør fandt arbejde gennem kirkeligt netværk  

 (Nyt på tværs nr. 3-2004)

Den korteste vej til integration går gennem kirken. For her er det nemt og hurtigt at få kontakt med danskere. Det mener Maher Tooma, der siden december 2003 har klippet århusianere i en nyåbnet frisørsalon i Århus Vestby til byens absolut laveste priser. Mellem 10 og 25 kunder om dagen bliver det foreløbig til - langt de fleste danskere. Den 36-årige iraker giver gerne sine erfaringer videre til andre, der måtte kaste misundelige blikke ind gennem de store vinduer til Salon NiNeVe.

Læs mere: www.nineve.dk 

Internationale menigheder spiller en vigtig rolle i religionsmødet, siger finsk præst

(Nyt på tværs nr. 2-2004)

En international menighed samles hver søndag til gudstjeneste i Klippekirken i hjertet af den finske hovedstad Helsinki. Menigheden har eksisteret i snart 30 år. Men mens de fleste internationale menigheder i Europa ledes af udenlandske præster og ofte ikke har megen kontakt med de nationale kirker, forholder det sig anderledes i Finland. Den internationale menighed i Helsinki har en finsk luthersk præst, og knap halvdelen af budgettet dækkes af den finske lutherske kirke.

Læs mere: Finske erfaringer

Kristen arabisk tolk hjælper landsmænd i Nordjylland

(Nyt på tværs nr. 1-2002)

Når 44-årige Adel Petros Samu tager ud og tolker for de irakiske flygtninge i Brovst kommune, har han ikke svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at komme alene til et fremmed land, hvor man ikke taler sproget. Selv om det efterhånden er mange år siden, husker han stadig den decemberdag i 1985, da han selv kom til Danmark som asylansøger.

Læs mere: 16 år i Danmark

Indisk præst i aktivering i luthersk frimenighed på Nørrebro

(Nyt på tværs nr. 1-2002)

- Den kristne kirkes vigtigste rolle i integration er at være den gode samaritaner. Kirken må altid spørge: Hvem er min næste? Kristne har pligt til at hjælpe mennesker i nød. Derfor bør kirken være langt bedre til at tale flygtninge og indvandreres sag, mener den indiske præst og teolog Rajesh David, der siden oktober har fungeret som andenpræst ved den lutherske frimenighed Hjørnestenen på Nørrebro.

Læs mere: Præsten er inder 

Kristen egypter hjælper arabiske unge i københavnsk folkekirke

 (Nyt på tværs nr. 4-2001)

Nabil Astafanos er en af de få arabere, der har kontor i en dansk folkekirke. Adressen er Vigerslev Kirke i Valby, hvor den 36-årige egypter har været ansat som indvandrersekretær siden 1999. Præst er han ikke officielt endnu, men arbejdsopgaverne har meget til fælles med det præstejob, han drømmer om: Gudstjenester på arabisk, arabisk ungdomsklub i kirken, undervisning i kristendom, sjælesorg, rådgivning og vejledning til danskere, flygtninge og indvandrere - på dansk, engelsk og arabisk. 

Læs mere: Mellem to kulturer

Beretning fra en flerkulturel menighed i London

 (Nyt på tværs nr. 4 - 2000)

Hvis den kristne kirke skal være troværdig i et multietnisk samfund, må den afspejle lokalbefolkningens sammensætning. Det gælder i særlig grad i byområder, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere. Deres tilstedeværelse giver kirken mulighed for at vise, at det kristne evangelium er for alle mennesker uanset kulturel og religiøs baggrund.  

Læs mere: Kirke for alle sognets folkeslag

Interview med usædvanligt præstepar i multietnisk pinsemenighed i København

(Nyt på tværs nr. 3 - 2000)

Ravi Chandran har let til latter. Den 35-årige præst for Pinsekirkens internationale menighed i København udstråler hjertevarme, vide horisonter og et skarpt intellekt, som han sidder der afslappet i sofaen i parcelhuset ved Damhussøen i Rødovre og fortæller.

Det er en usædvanlig historie om en ung hindu og andengenerations­indvandrer i millionbyen Singapore, der i begyndelsen af firserne oplevede en radikal omvendelse til kristendommen, blev udsendt som missionær til Indien og Afrika, giftede sig med en kineser og tidligere buddhist, der arbejdede i Zimbabwe, og endte i Danmark som præst for en multietnisk menighed. Undervejs blev det til to PhD-afhandlinger i henholdsvis teologi og pastoralpsykologi.      

Læs mere: Vores hjerter er fra Asien