Nydansk præstekonvent fremmer integration

 (Nyt på tværs nr. 4-2004)

Hver søndag lytter flere hundrede mennesker opmærksomt til, hvad de har at sige. For mange nydanskere er de nøglepersoner og forbilleder, hvis ord og handlinger har stor vægt - de 15-20 migrantpræster fra Afrika, Asien og Latinamerika, der inden for de seneste 10 år har startet kristne menigheder for flygtninge, indvandrere og andre udlændinge i København. Men hvem er de - og hvilke holdninger og værdier videregiver de til deres menigheder? Det får man lettest svar på, hvis man besøger det nyoprettede konvent International Pastors´ Fellowship, hvorpræsterne mødes for at dele glæder og sorger med hinanden.

Et er sikkert: de er vidt forskellige. Blandt Københavns internationale præster er der jurister, agronomer og forretningsfolk, flygtninge og tidligere diplomater. Mange er ulønnede og arbejder sideløbende om rengøringsassistenter, håndværkere eller lærere. Omkring halvdelen har rødder på det afrikanske kontinent. Resten kommer fra Asien, Latinamerika og Europa. Kun få har en teologisk uddannelse på universitetsniveau. Men en ting har de til fælles: de er overbevist om, at Gud har sendt dem til København for at hjælpe udlændinge såvel som danskere med at finde tilbage til den kristne tro.

     Det sidste års tid har præsterne mødtes en gang om måneden i International Pastors Fellowship, der er et voksende netværk for nydanske præster fra den frikirkelige del af det københavnske kirkeliv.

     Initiativtageren hedder Ravi Chandran. Han var i en årrække præst for Pinsekirkens internationale menighed i København, hvor han lærte mange af de nydanske præster at kende. I dag er han præst for den internationale menighed International Christian Community. Den 40-årige singaporeaner fortæller engageret om visionerne bag det nye konvent:

     - Jeg ønskede at skabe et sted, hvor de internationale præster kunne lære hinanden at kende, få informationer og opmuntre hinanden. Et forum, hvor de nye og mindre erfarne kunne lære af de mere erfarne og spørge: Hvordan gør du?

     Det nye konvent etablerede sig officielt i januar 2004 med formand og sekretær. Men inden da havde Ravi Chandran gjort et stort forarbejde og blandt andet besøgt alle præster i deres hjem og talt med dem om formålet med det nye netværk.

     - Det var vigtigt at skabe tillid, inden vi mødtes alle sammen. I dag er vores konvent en usædvanlig og på mange måder unik platform for de internationale præster. Her kan de tale om deres problemer på deres egne præmisser. Det er virkelig deres forum. Det betyder ikke, at danskere ikke er velkomne. Efterhånden oplever vi, at flere begynder at bruge os som en platform, når de har informationer, som de gerne vil have ud til vores menigheder. Det er meget positivt. At der er danskere med til vores møder betyder også, at vores konvent bliver en platform, der rækker ind i det danske samfund. Det er meget vigtigt. Som internationale præster er vi jo ikke på hjemmebane her, siger Ravi Chandran, der selv har boet i Danmark siden 1993.

 

Juridisk paraply

Samtidig med, at International Pastors´ Fellowship er et selvstændigt konvent, arbejdes der på en formel tilknytning til Kirkernes Integrationstjeneste, der blev oprettet af Evangelisk Frikirkeråd i 2003. Det tror Ravi Chandran vil få stor betydning.

     - Kirkernes Integrationstjeneste gør et flot stykke arbejde for migrantkirkerne og fungerer allerede som en slags juridisk paraply, hvor de enkelte menigheder kan knytte til. Det er vigtigt, når vi for eksempel har brug for at tale med myndighederne om forhold, der vedrører os alle, siger han.  

Positive resultater

Efter det første år kan Ravi Chandran pege på en række positive resultater af det nye præsteforum.

     - I forhold til det danske samfund har vi lært mere om vores pligter og rettigheder - for eksempel hvordan vi forholder os med hensyn til registrering, fradragsmuligheder, visa og så videre. Som præster har vi også fået større forståelse hinandens kirker. Når en tvivlsom person dukker op og for eksempel beder om penge i forskellige menigheder, kan vi gribe ind, før der sker for megen skade. Det er også blevet vanskeligere at vandre rundt fra menighed til menighed og så splid, fordi præsterne kender hinanden og taler sammen.

     - Årets højdepunkt var et stort forbønsarrangement for Danmark Store Bededag i Trinitatis Kirke i København, hvor vi samlede alle de internationale præster og mange danskere. I alt var vi omkrig 500, fortæller Ravi Chandran, der håber, at det vil lykkes at samle dobbelt så mange næste år.  

Internationale menigheder

Konventet har bevidst valgt at kalde deres menigheder internationale frem for udenlandske eller etniske.

     - Udenlandsk lyder, som om vi ikke har kontakt med danskerne. Og etnisk er for snævert. Langt de fleste menigheder repræsenterer mere end en enkelt kultur. Så hvorfor ikke kalde os internationale, spørger Ravi Chandran med et glimt i øjet.  

     At der er betydelige teologiske forskelle mellem de enkelte menigheder lægger han ikke skjul på.

     - Nogle mener for eksempel, at alle kristne skal tale i tunger. Det er jeg personligt ikke enig i. Nogle føler, at dåb ved neddykning er den eneste kristne dåb. Andre anerkender barnedåb. Og så videre. Forskellene mellem os er reelle nok, men vi forsøger bevidst at reducere deres betydning. Det er foreløbig lykkedes ganske godt og har fået mig til at gennemtænke mine egne holdninger og tage nogle af dem op til revision. I dag er jeg langt mere optaget af at fremme det, der samler os, i stedet for det, der adskiller.

Talerør

Ravi Chandran håber, at det internationale præstekonvent med tiden må blive et fælles talerør for Københavns internationale præster i samfundsmæssige og etiske spørgsmål.

     - Når det danske samfund har brug for at høre en positiv fælles stemme fra de internationale kirker, har vi nu en platform.