En succeshistorie fra Skjern
(Nyt på tværs 4-2008)
Efter kun 15 måneder i Danmark har den 34-årige irakiske tolk og tidligere politiofficer fra Basra allerede et imponerende dansk ordforråd. Ghassan al-Awachi, hans kone Safa (30), der er tidligere gymnasielærer, og parrets tre små børn var blandt de 373 tolke med familier, som den danske stat inviterede til Danmark, da de sidste danske soldater forlod Irak i juli 2007. I dag har familien skabt en ny tilværelse i den lille vestjyske by Skjern. At omstillingen til en dansk hverdag trods savn og frustrationer er gået godt tilskriver Ghassan al-Awachi ikke mindst den danske kontaktfamilie, der helt fra starten har hjulpet med stort og småt.
Allerede dagen efter at tre irakiske tolkefamilier kom til Skjern i begyndelsen af december sidste år, fik de besøg af Luthersk Missions integrationskonsulent.
- Han sagde velkommen til Skjern og tilbød os en dansk kontaktfamilie. Selvfølgelig sagde vi ja tak. Som udlænding har man brug for hjælp, når man skal orientere sig i et nyt samfund. Vi kommer fra et helt andet land med andre traditioner og en anden religion. For os har det været interessant at se Danmark gennem en dansk families øjne. Havde vi ikke haft vores kontaktfamilie, ville det have taget meget længere tid at blive integreret. Det betyder meget at føle sig velkommen og få en god start. Vi har været heldige, siger Ghassan al-Awachi.
Kontaktfamilier er en del af projektet Fælles på tværs under den kirkelige organisation Luthersk Mission. Projektet har netop modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris STJERNESTUNDER, der gives til et vellykket lokalt projekt, som kan være til inspiration for andre. Prisen, der blandt andet bestod af et postkort i særtryk med PR for projektet, blev overrakt til Safa og Ghassan al-Awachi, deres danske kontaktfamilie Karin og Leif Thyssen og indvandrerkonsulent Enok Sørensen på Tværkulturelt Centers efterårskonference i Århus i november .
Kontakt blev til venskab
At der er tale om en succeshistorie fornemmer man hurtigt, når de to familier fortæller om projektet i Skjern. I dag betragter Safa og Ghassan al-Awachi ikke længere Karin og Leif Thyssen som en kontaktfamilie. De taler om deres venner.
- En kontaktfamilie er noget officielt og tidsbegrænset. Karin og Leif er vores venner. Der går ikke en uge, uden at vi taler sammen eller besøger hinanden. Vi kan mærke, at de kan lide os. Det kan vores børn også. Det betyder utrolig meget, siger Ghassan.
- Vi har lavet en masse ting sammen - været på fisketur, badet i Vesterhavet og sovet i telt. Vi har holdt jul sammen med dem og deres voksne børn og været på besøg i deres sommerhus. Vi inviterer dem til vores børns fødselsdage, jeg hjælper med deres computer og hænger lamper op for dem. Når de er på ferie, kører jeg ud og passer deres kolonihave. Vi hjælper hinanden.
Også Karin og Leif Thyssen føler, at de har fået langt mere igen, end de havde forestillet sig.
- Da vi sagde ja til at blive kontaktfamilie, var vi selvfølgelig spændte på, hvordan det skulle gå. Men det har været godt. Det har været dejligt. Det har været nemt. Safa og Ghassan blev hurtigt til meget mere end vores kontaktfamilie. Det blev et godt venskab, hvor vi på alle måder føler os ligeværdige, fortæller Karin Thyssen (64), der til daglig underviser på VUC i Skjern .
Videre med livet
Hun og hendes mand har stor respekt for den irakiske families vilje til at komme videre med livet.
- De har levet med frygten for at miste livet. Da en af deres bedste venner blev skudt i Basra, fik Ghassan en SMS, der sagde: Du bliver den næste! Alligevel mærker vi, at de har overskud og vil noget med deres liv. Det har været fantastisk at opleve deres livshumør.
Ghassan smiler og uddyber:
- Vii kan jo ikke sætte vores liv på standby, fordi vi har mistet alt det, vi havde i Irak. Vi ved ikke, om det en dag bliver muligt at vende tilbage. Under alle omstændigheder vil der gå mange år. Vores børn kommer til at vokse op her. Derfor må vi indstille os på, at vores fremtid er i Danmark.
- Jeg sagde ja til jobbet som tolk for danskerne, fordi det var meget velbetalt. Jeg havde også lyst til at bruge mit engelsk. Vi troede, at koalitionsstyrkerne ville få kontrol over situationen i Irak og skabe fred. Men det skete ikke. I stedet rejste de hjem. Vi kom her, fordi det blev meget farligt for os i Irak, da danskerne rejste. Mange af mine kolleger og venner blev dræbt. Når vi gik i seng om aftenen, vidste vi ikke, om vi var levende eller døde næste dag. Jeg sov med min tjenestepistol under hovedpuden og mit gevær ved siden af sengen. Da vi kom til Danmark, fløj vi med militærfly direkte fra Basra. Den første nat her vågnede jeg efter midnat og kunne ikke mærke min pistol under puden. I panik vækkede jeg min kone. - Tag det roligt. Du er i Danmark, sagde hun!
Gensidig tillid
At Safa og Ghassan har en anden religion har ikke på noget tidspunkt været et problem for Karin og Leif Thyssen, der selv går regelmæssigt i kirke.
- Der er meget lidt afstand mellem os. På mange områder tænker vi ens. Det kan sagtens lade sig gøre at bygge bro mellem muslimer og kristne, hvis man er åben og indstillet på at have tillid til det medmenneske, man møder, siger Leif Thyssen og tilføjer, at det også først er i mødet med et andet menneske, at man lærer sig selv at kende.
Som tidligere byrådsmedlem gennem 20 år har den 66-årige tidligere planteavlskonsulent et stort netværk og har kunnet hjælpe med mange af de problemer, der dukker op, når en familie skal etablere sig i et nyt land.
- De skulle vide, at vi var der, hvis de havde brug for hjælp. For hvad gør man, når der er fejl i papirer fra kommunen? Hvordan får man et dansk kørekort? Hvor køber man en brugt bil? For os var det en glædelig overraskelse, at de var så initiativrige. Da Ghassan for eksempel ville finde et arbejde, kontaktede jeg flere arbejdspladser for ham, men så gik han selv ned på arbejdsformidlingen og fandt et job!
Ghassan indskyder, at han dog senere var glad for nogen at dele frustrationerne med, da han ikke fik lov at beholde jobbet.
- Det er frustrerende, at jeg ikke kan bruge min uddannelse fra Irak i Danmark, fordi jeg ikke har danske eksamenspapirer. Nu overvejer jeg at tage en mastergrad ved Center for Mellemøststudier i Odense. Det tager kun to år, og så har jeg en dansk eksamen, som jeg også kan bruge i Irak.
Karin og Leif Thyssen understreger, at man som kontaktfamilie skal kunne lytte og give rum til, at flygtningene kan fortælle, hvad de vil og ikke vil.
- Det har været en hjælp, at Ghassan taler engelsk, så vi kunne undgå misforståelser. Men det er også muligt at have et godt venskab uden fælles sprog. Det mærker vi med Safa, der endnu ikke taler så meget dansk men forstår rigtig meget. Det har været en stor oplevelse. Safa er en fantastisk kok! Vi bliver meget inviteret og får altid noget at spise. I begyndelsen prøvede vi at sige, at vi havde spist hjemmefra, men det gør vi ikke længere. For os er det vigtigt at mærke, at de godt kan lide os – og at de ved, at vi holder af dem, siger Karin Thyssen.
Godt for danskerne
For Safa og Ghassan er det ikke første gang, de har nære venner, der har en anden religion. I Basra var mange af deres venner kristne.
- Vi var studiekammerater på universitetet, hvor min kone og jeg læste engelsk og arabisk. Jeg respekterer de kristne. De er mine venner. Vi er alle først og fremmest mennesker. Du er kristen. Jeg er muslim. Det betyder ikke noget. Vi kan sagtens leve sammen.
Derfor har familien heller ikke betænkeligheder ved at komme i missionshuset til middage på tværs og andre arrangementer.
- Det er et særligt hus med religiøse traditioner, hvor de synger religiøse sange. Det er helt OK. Når vi bliver inviteret, kommer vi. Vi har mange danske venner i missionshuset. Jeg har også været med Karin og Leif i kirken. Jeg kom for at lytte og lære om deres traditioner. Religion er en del af dansk kultur.
Når Safa og Ghassan fortæller irakiske tolkefamilier i andre byer om deres danske kontaktfamilie, bliver mange misundelige. Derfor har Ghassan spurgt Luthersk Missions indvandrerkonsulent om at finde kontaktfamilier til irakere i Horsens og Kolding.
- Kontaktfamilier er en rigtig god idé – og ikke kun for udlændingenes skyld. Det er også godt for danskerne, fordi de får mulighed for at lære om livet andre steder i verden.
BMF