Tværkulturel sommerlejr var feriens højdepunkt for 17-årig congoleser      

(Nyt på tværs 3-2007)

Gode ferieoplevelser i det nye land er en vigtig del af integrationsprocessen. Derfor samler kirker og kirkelige organisationer hver sommer flere hundrede danskere og nydanskere til flersprogede sommerlejre og stævner med fokus på den kristne tro, sang og musik, relationsbygning og fælles aktiviteter. Blandt dette års førstegangsdeltagere var en ung congolesisk kvoteflygtning fra Randers, der kom til Danmark i april. I dette interview fortæller Patrick Ivulu om sig selv og hvordan han oplevede de fem dage sammen med godt hundrede andre danskere og nydanskere på Hestlund Efterskole i Midtjylland. Lejren var arrangeret af Luthersk Missionsforening og Indre Mission. 

 

Musiker, svejser eller dyrepasser. Patrick Ivulu remser fremtidige karrieremuligheder op med et genert smil. Men først skal han gå i skole og lære dansk. I mange år har han drømt om at få mulighed for regelmæssig skolegang. Nu er drømmen endelig blevet til virkelighed.

     Patrick Ivulu er 17 år. Han kom til Danmark i april som uledsaget mindreårig fra en flygtningelejr i Malawi, da han sammen med godt hundrede andre FN-flygtninge fra Congo og Burundi blev udvalgt til genbosættelse i Danmark. I dag går han på sprogskole i Randers.

     I sit korte liv har Patrick allerede set alt for megen død og lemlæstelse. Han fortæller kort, at forældrene døde under borgerkrigen i Congo, da han var 9 år, og at han ikke har nogen familie. Men han vil ikke tale om krigen og flugten til nabolandet Zambia og videre til Malawi. Det er et stort mørkt kapitel, som han prøver at glemme. Men han indrømmer, at det ikke går så godt med at glemme. Det er svært at starte et nyt liv i et nyt land, når man er helt alene og har alt for god tid til at tænke. Hvordan koncentrerer man sig om at lære danske ord og sætninger, når tankerne ikke vil falde til ro inde i hovedet?

   - Hvis bare jeg kunne finde et arbejde. Så ville jeg ikke have tid til at tænke så meget. Hvis jeg fik arbejde, ville jeg også få venner. Jeg kunne dele gratisaviser ud, pudse vinduer eller gøre rent. Hvad som helst. I Afrika passede jeg træer og buske og lærte at svejse. Det er jobs, jeg kender, fortæller Patrick.  

 

Alene i Danmark

Efter tre måneder i Danmark er han både lettet og bekymret for fremtiden. For hverdagen i den jyske provinsby er meget anderledes, end han havde forestillet sig. Ensomheden skræmmer ham.

     - Kommunen har givet mig en lejlighed med stue, køkken og bad. Det er meget pænt af dem. Men jeg har aldrig før boet alene. I flygtningelejren havde jeg mange venner. Der var altid mennesker omkring mig. Her har jeg ingen venner og skal klare alting selv. Når jeg har betalt for min lejlighed, er der ikke mange penge tilbage til mad. Alt er meget dyrt her. Somme tider får jeg ikke noget at spise, fordi jeg ikke har flere penge. I flygtningelejren var der en familie, der tog sig af mig, inden de rejste videre til et andet land. Senere boede jeg sammen med 15 andre drenge på et stort værelse.  

     Patrick er født i en større by i Den Demokratiske Republik Congo, hvor faren arbejdede med sukkerproduktion. Da borgerkrigen brød ud, blev begge forældre dræbt, og Patrick flygtede ud i bushen sammen med andre forældreløse børn. Efter flere års flugt endte han i en flygtningelejr i Malawi.  

     - En flygtningelejr er et meget dårligt sted. Somme tider var der ikke mad nok. Folk blev syge og døde. En del af tiden gik jeg i skole, men jeg var også nødt til at arbejde, hvis jeg ville have mad. Derfor har jeg ikke lært så meget. Men jeg kan læse og skrive mit eget sprog swahili, og jeg har også lært engelsk og forstår fransk.  

 

Sommerlejr

Det var en lærer på sprogskolen, der fortalte Patrick om sommerlejren på Hestlund Efterskole. Læreren var klar over, at sommerferien kunne blive lang for den unge congoleser, der endnu ikke havde et netværk i Danmark.

     - Min lærer vidste, at jeg er kristen, og sagde til mig, at det var et godt sted for mig, hvor jeg kunne få venner og bede til Gud. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog med. Vi havde vores eget program i teengruppen, hvor de underviste os om Gud. Bagefter snakkede vi sammen om vores liv og vores tro. Vi spillede også en masse fodbold og gjorde alle ting sammen. Det var ligesom i Afrika! En dag bad de mig synge en sang og fortælle en historie. Det ville jeg gerne. Jeg kan godt lide at synge og fortælle. Men det bedste var, at jeg fik venner. Min bedste ven var en dreng fra Afghanistan. Vi var sammen hele tiden. Han var flygtning ligesom mig. Vi forstod hinanden. Jeg skal helt sikkert med på lejr igen næste år, siger Patrick bestemt.

 

Pinsekirke

I Danmark har han endnu ikke fundet en kirke, hvor han føler sig hjemme.

     - Kirkerne her er meget anderledes end i Afrika. I flygtningelejren kom jeg i en pinsekirke. Det var her, jeg lærte, hvordan man lever som kristen. Om søndagen var der gudstjeneste, og tirsdag, torsdag og lørdag havde vi bibelstudier og bedemøder. Jeg var en slags kirketjener. Det var mig, der bød folk velkommen og gjorde rent i kirken. Jeg har stadig kontakt med præsten og har talt med ham i mobiltelefon flere gange.

     - Jeg beder til Gud hver dag. Jeg kan bede min Gud om alt. Jeg ved, at han vil hjælpe mig. Jeg læser også i min bibel, men jeg forstår bedre, når jeg læser sammen med andre. Jeg har prøvet at gå i kirke i Danmark, men det første sted gik de ud og røg bagefter. Det har jeg aldrig før set i en kirke. Det er helt utænkeligt i Afrika! Jeg har også prøvet en katolsk kirke, men det var svært for mig at følge med. Alle vidste, hvordan de skulle bede, men jeg vidste det ikke. Så jeg holdt op med at gå i kirke.

 

Kæreste

Patrick drømmer om en dag at få sin egen familie. I flygtningelejren havde han en kæreste, men hun kom ikke med til Danmark.

   - Vi sender SMSer til hinanden, men hun er i Afrika og jeg er her. Måske ser vi aldrig hinanden igen.

   Han ved ikke, om nogen i hans familie overlevede borgerkrigen. Men somme tider vover han at håbe.

   - Med Guds hjælp finder jeg dem måske en dag. Gud er god. Jeg vil gerne uddanne mig til musiker og synge om Guds kærlighed. Min far er min rollemodel. Han var meget musikalsk og elskede Jesus. Jeg vil gerne ligne min far.

BMF

 

Det var godt for Patrick at være på lejr. I begyndelsen han meget stille, men i løbet af ugen livede han gevaldig op. Det var tydeligt, at han kendte sin bibel og var meget glad for at være sammen med de andre unge.”  

Enok Sørensen - lejrleder i Hestlund