Arabisktalende kristne søger sammen i Aarhus 

De seneste måneder har stadig flere irakere, syrere, kurdere og egyptere fundet vej til sognehuset bag Christianskirken i Aarhus til de ugentlige arabiske samlinger. De kommer for at få bibelundervisning, samtale om teksten og synge velkendte sange fra Mellemøstens kirker. De kalder sig en bibelstudiegruppe. Men denne torsdag i februar er omkring 35 børn og voksne mødt op. 

En af initiativtagerne er Wessam Youssef, projektmedarbejder i Internationalt Kristent Center/ Indre Mission i Aarhus og tidligere turistguide i Kairo. Den 42-årige egypter kom til Danmark i 2012 sammen med sin danske kone og har en bachelorgrad i turisme, oldegyptisk sprog og historie. I dag bruger han sin omfattende viden om islam og kristendom til at bygge bro mellem arabere og danskere med henblik på større gensidig forståelse. Som arabisktalende kristen ønsker han også at hjælpe herboende kristne fra Mellemøsten til at danne netværk, så de kan støtte hinanden.

     - Det startede med, at jeg blev kontaktet af en kristen egypter i Horsens, der var ny i Danmark og ikke kendte andre arabisktalende kristne. Vi snakkede sammen i telefonen. Som egyptere havde vi meget til fælles. Der skete jo en masse ting i vores land, så vi begyndte at bede sammen over telefonen for at støtte hinanden, fortæller Wessam, der også havde mødt en kristen iraker i den folkekirke, hvor han og familien kom om søndagen.

     - Vi fik lyst til at mødes og læse i Bibelen sammen på arabisk. Det endte med, at vi var fire, der begyndte at mødes i vores hjem. Det er halvandet år siden. En var ny i Danmark og talte hverken dansk eller engelsk, så for ham var det vigtigt med et arabisk fællesskab. Efterhånden kom flere til, heriblandt en asylansøger, der gerne ville lære mere om Gud og Jesus. Efter 10 måneder var vi så mange, at der ikke var plads i vores stue. Vi besluttede at finde en kirke, så vi kunne fortsætte med at invitere flere med. Det var meget vigtigt for os. Christianskirken tilbød os et lokale gratis en gang om ugen. Så her er vi.  

Jesus i centrum

Nogle af deltagerne har boet i Danmark i 30 år. Andre er kommet hertil for nylig som asylansøgere. Mange ser det arabiske fællesskab som et velkomment supplement til deres egen kirke, fortæller Wessam. 

    - Vi har ingen præst og er ikke nogen menighed. Det skal vi heller ikke være. Om søndagen går folk i deres egen kirke. De fleste er kaldæere og tilhører den katolske kirke, hvor de har deres egen præst. Nogle er assyrere og kommer i den assyriske menighed, hvor de også har deres egen præst. Og så er vi nogle, der kommer i folkekirken. Når vi er sammen, er det Jesus, der er centrum - ikke vores kirkebaggrund. Som fællesskab ønsker vi at sprede Bibelens ord til alle arabisktalende - og selvfølgelig også til danskere.   

     Wessam forklarer, at ikke alle kristne med rødder i Mellemøsten forstår de gamle kirkesprog kaldæisk og assyrisk. Men alle forstår arabisk. Derfor har det arabiske sprog fra starten været det samlende.

Dåbsfest

Denne aften er der dåbsfest med fællesspisning. Tre af deltagerne er for nylig blevet døbt. Det summer af liv og lykønskninger i det oplyste lokale, hvor store og små forsyner sig fra et langt buffetbord. Flere kommer ikke fra kristne familier. En mand fortæller, at han har været kristen i tre år. Men han har endnu ikke fortalt familien i hjemlandet om sin tro. 

     Mødet starter med bøn, og alle siger "Amen." En yngre egypter i lyseblå skjorte sætter sig ved klaveret og slår de første toner an. Unge og ældre begynder at synge om Kristi kærlighed og Guds fred. Salaam, salaam, lyder det gentagne gange. Under sangen søger mange øjenkontakt med hinanden. De smiler og   klapper taktfast.

     Men smerten ligger lige under overfladen. Wessam fortæller, at næsten alle har mistet familiemedlemmer, venner eller bekendte i den seneste tids uroligheder i Mellemøsten. 

     - De fleste er irakere eller syrere, og alle kender nogen, der er blevet fordrevet fra deres hjem inden for det sidste år. Mange kæmper med at tilgive. Ikke alle er nået dertil, hvor det giver mening at tale om tilgivelse. Der er så mange indre sår, som let springer op. Og så vælter det hele ud. Ofte er der mange tårer. Fordi vi har oplevet det samme, forstår vi hinanden og kan støtte hinanden. Vi slutter aldrig uden at bede for hinanden og vores familier.  

Beder for IS

- På YouTube kan vi følge alle de seneste drab og uhyrligheder i de lande, vi kommer fra. Men som kristne har vi brug for at gå den modsatte vej og bede for dem, der forfølger os. Derfor beder vi også for IS (Islamisk Stat) og alle terrorgrupper. Vi beder om, at Gud må forandre deres hjerter. Og så beder vi meget for kirkerne i Danmark, siger Wessam og uddyber: 

     - At være kristen i Mellemøsten er meget anderledes end i Vesten. Lidelse er ikke rigtig en del af kristendommen i Vesten. Men i Mellemøsten har troen en pris. Derfor betyder vores tro så meget for os. Det er i Kristus, at vi har vores identitet. Det kan koste livet at være kristen. Forfølgelse har gjort vores tro stærkere. Derfor vælger kristne i Irak og Syrien at forlade alt frem for at fornægte Jesus. Måske kan vores erfaring inspirere kristne i Danmark til at holde fast ved deres tro.   

     Aftenens møde fortsætter. Om lidt begynder  bibelundervisningen. En ældre irakisk kvinde i lang sort nederdel hilser på den besøgende. Håndtrykket er varmt og fast. Om halsen har hun et kors i en lang kæde. Da musikken går i gang igen, løfter hun hænderne og smiler, mens hun bevæger kroppen til musikken. En yngre kvinde fra Irak går rundt og skænker te. "Her er ingen gæster. Alle er familie," siger hun.  

BMF