Arabisktalende kristne søger sammen i Aarhus
De seneste måneder har stadig flere irakere, syrere, kurdere og egyptere fundet vej til sognehuset bag Christianskirken i Aarhus til de ugentlige arabiske samlinger. De kommer for at få bibelundervisning, samtale om teksten og synge velkendte sange fra Mellemøstens kirker. De kalder sig en bibelstudiegruppe. Men denne torsdag i februar er omkring 35 børn og voksne mødt op.
Dansk-eritreaner støtter ung eritreansk-ortodoks menighed i Aarhus
(Nyt på tværs 2 - 2018)
Når den eritreansk-ortodokse menighed i Aarhus har brug for at låne en kirke, hvor mellem 200 og 300 eritreanere kan fejre gudstjeneste, er det Amete Yohannes, der laver aftale med Møllevangskirken, reserverer lokaler og henter nøglen til kirken. Den dansk-eritreanske kvinde har boet Danmark siden 1984 og arbejder til daglig som social- og sundhedshjælper på et plejehjem. I dag er hun et vigtigt bindeled mellem den danske sognekirke og den eritreanske menighed, hvor størstedelen er nyankomne flygtninge, der har fået asyl i Danmark inden for de seneste år.
Rumænsk-ortodoks menighed har købt nedlagt missionshus
De ortodokse kirker kan ses som denlutherske kirkes bedsteforældre. Derfor er der inspiration at hente i den gamle ortodokse tradition - også for folkekirken. Det mener Fader Casian Silviu, der kom til Danmark for seks år siden sammen med sin kone Gabriela Casian for at opbygge en rumænsk-ortodoks menighed i Midtjylland. I dag er omkring 500 rumænere tilknyttet menigheden, der haregen kirkebygning i Isenvad ved Herning. Her er ofte besøg af nysgerrige danskere, der gerne vil vide mere om den anderledes ortodokse kirketradition.
FN-chauffør startede menighed i Herlev
(Nyt på tværs 1-2014)
BLÅ BOG: Amon Nkusi Kijana er 46 år og tidligere FN-chauffør. Han er født i DR Congo men flyttede til nabolandet Rwanda på grund af borgerkrigen, da han var først i tyverne. For fjorten år siden kom han til Danmark gennem familiesammenføring med sin kone Speciose Batamuliza, der er flygtning fra Burundi. Siden 2001 har han været præst for den østafrikanske menighed Bethel World Mission Church i Herlev. Sideløbende har han arbejdet som postbud, lagerarbejder og senest truckfører.
Tidligere finansrådgiver blev præst for migrantmenighed
(Nyt på tværs 2-2013)
Da Jacques Musungay Kalala for 12 år siden kom til Danmark som politisk flygtning fra DR Congo, kendte han meget lidt til Danmark. Hvis den fransktalende økonom og tidligere finansrådgiver selv havde kunnet bestemme, var han endt i Frankrig eller Belgien, hvor der ikke havde været sproglige barrierer. Men som flygtning vælger man ikke, hvor man vil flygte hen. Man skal bare væk, siger Jacques Musungay Kalala, der for fire år siden startede en international menighed på Sydsjælland.
Interview med rumænsk-ortodoks præst i Charlottenlund
(Nyt på tværs 3-2012)
Da Ieromonah Avraam Gînju blev indviet til munk for tre år siden, var det afslutningen på mange års åndelig søgen. Bag sig havde han ni års teologistudier samt en universitetsgrader i psykologi. I dag er den 28-årige rumæner, der er født i Botosani i Moldavien, præst for en ung og voksende rumænsk-ortodoks menighed i Sankt Andreas Kirke i Charlottenlund nord for København. Som bispesekretær for det rumænsk-ortodokse stift i Nordeuropa, der omfatter Danmark, Norge og Sverige, er han i daglig kontakt med biskoppen i Stockholm. Sideløbende har han netop afsluttet en mastergrad ved Lund Universitet.
Migrantkirker må ikke isolere sig, siger kinesisk præst fra Manchester
(Nyt på tværs nr 2-2012)
Migrantmenigheder kan sagtens modstå vind og vejr og behøver ikke særlige foranstaltninger for at overleve. Det mener den kinesiske præst Kim Lau fra Manchester, der var en af hovedtalerne på Tværkulturelt Centers forårskonference i København i marts, hvor temaet var migration og identitet. Han opfordrer migrantmenigheder til at bryde med isolation og frygt for kontakt med verden uden for kirkedøren.
Anglikansk kirke støtter sudanske migrantmenigheder
(Nyt på tværs 2-2012)
Da de første sudanske familier ankom til Finland i 2004, var det de færreste finner, der havde mødt en sudaner. For sudanerne, der var udvalgt af UNHCR til genbosætning i Finland, var finnerne et ligeså ukendt folkefærd, der boede i et koldt land med underlige skikke og et uforståeligt sprog. I dag taler de fleste af de omkring 800 sydsudanske familier flydende finsk og er godt på vej ind i det finske samfund. At det langt på vej er en succeshistorie skyldes ikke mindst den anerkendelse og støtte, sudanerne har fået fra både den lutherske og den anglikanske kirke.
Unge færinger søger fællesskab i menighed på Amager
(Nyt på tværs 1-2011)
Det er søndag formiddag. Stemningen er hyggelig og afslappet i den ældre nyrenoverede villa på Birmavej på Amager, hvor den færøske frikirke Kristnastova er ved at gøre klar til gudstjenesten kl. 11. Denne søndag er vi omkring 50 færinger - de fleste unge familier og studerende. Taleren er på besøg fra frikirken Ebenezer i Tórshavn sammen med sin kone. Alt foregår på færøsk. Som færing føler jeg mig veltilpas. For en kort tid er jeg tilbage i min barndoms kirke på Færøerne.
Interview med formand for dansk-afrikansk menighed
(Nyt på tværs 1-2011)
Han kunne med stor sandsynlighed have fået en indflydelsesrig post i hjemlandet, hvis han havde opgivet drømmen om demokrati. I stedet sagde Anselm Bankambona farvel til ambassadernes bonede gulve og søgte politisk asyl i Danmark. I dag er han postarbejder i Københavns Lufthavn og har ikke fortrudt, at han valgte eksilet frem for at gå på kompromis med sin samvittighed.
Migrantmenighed samarbejder med københavnsk folkekirke
(Nyt på tværs 2-2011)
Da den iranske menighed Church of Love sidste år søgte nye lokaler i København, fik de tilbud fra flere kirker, der var interesseret i samarbejde. Valget faldt på Solvang Kirke på Amager, hvor 20-30 iranere og afghanere siden august har holdt gudstjeneste på farsi lørdag eftermiddag. De fleste er døbt i Danmark. Palmesøndag holdt den danske og den iranske menighed for første gang en fælles gudstjeneste. Her fortæller to af de iranske ledere om samarbejdet med den danske menighed og deres egen vej til kristendommen.
Kristne burmesere søger kirke i København
(Nyt på tværs 4-2011)
De er endnu ikke en menighed. Men de burmesiske familier, der mødes hos Salai og Ah Du i en lejlighed i Valby, drømmer om at finde en kirke eller et missionshus, hvor de kan samles en gang om måneden til bøn og bibelundervisning. Og hvor de også kan lave mad, spise sammen og overnatte. For de kristne burmesere kommer fra hele Sjælland og vil gerne have god tid til socialt samvær. Selv om mange har boet i Danmark i en årrække, er familierne stadig hinandens vigtigste netværk.
Afrikansk menighed inspirerer forstadssogn
(Nyt på tværs 4-2011)
En gudstjeneste er en fest. Det er alle enige om i den afrikanske menighed God´s Ambassadors, der siden september 2010 har holdt ugentlige gudstjenester i Avedøre Kirke syd for København. Og det går ikke stille af. Når trommer, keyboard, forsangere og forstærkere er på plads, synger, beder og danser en festklædt menighed sig gennem gudstjenesten, der foregår på engelsk og varer to en halv time inklusiv prædiken og tid til at dele personlige oplevelser. Afrikanernes livsglæde og engagement har inspireret den danske menighed, der gerne ser kontakten mellem de to menigheder udbygget.
Tidligere buddhist blev præstekone i international menighed i København
(Nyt på tværs 3-2010)
Lillian Leow Mui Choo voksede op som buddhist i en kinesisk indvandrerfamilie i Singapore. Som ung mødte hun kristendommen gennem jævnaldrende venner, blev døbt og rejste til Afrika som missionær. Siden 1994 har hun og hendes mand været præstepar i internationale migrantmenigheder i Danmark - først i pinsekirken og siden i International Christian Community (ICC), som parret startede i 2002. For to år siden blev hun ramt af en mindre hjerneblødning. I dag er livet mindre hektisk, opgaverne færre og taknemmeligheden stor.
Menigheden giver mig glæde og overskud i hverdagen
(Nyt på tværs 3-2010)
Hun har altid elsket Gud. Elmira Fouroozandeh er født i en muslimsk familie i den tidligere Sovjetstat Aserbajdsjan som den næstældste af fire søskende. Forældrene var ikke religiøse, men farmoren praktiserede islam. Det gjorde et stort indtryk på den lille pige, der skilte sig ud fra sine søskende ved allerede som barn at være religiøst søgende. Men først som 21-årig fandt hun svaret på sin indre længsel - ikke i farmorens religion, men i kristendommen. I dag er hun præstekone i den iranske kirke Church of Love i Odense, hvor flere hundrede iranere og afghanere er blevet døbt siden starten i 1997.
Glimt fra InspirationsDage for migrantpræster
(Nyt på tværs 3-2010)
Vær nysgerrige og tag hinanden alvorligt som kristne mennesker. Sådan lød opfordringen, da biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, holdt oplæg for 45 migrantpræster og menighedsledere på årets InspirationsDage i Middelfart i juni.
Nigeriansk journalist blev præstekone på Vesterbro
(Nyt på tværs 3-2010)
Ada Chinanye Nwohia kom til Danmark for syv år siden, var hun fast besluttet på at finde en kirke. Den nigerianske journalist havde gået i kirke hele sit liv og kunne ikke forestille sig en søndag uden kirkegang. Hendes mand kunne ikke hjælpe. Ganske vist havde han boet i Danmark i en årrække, men som mange afrikanere var han holdt op med at gå i kirke. Den første søndag gik parret hen i den nærmeste folkekirke. Næste søndag prøvede de en anden kirke. Men der var kun få mennesker, gudstjenesten var helt anderledes end i Nigeria, og Ada forstod ikke sproget.
Partnerskab på tværs i Århus
(Nyt på tværs 4-2010)
Et stjerneeksempel på integration. Sådan beskriver sognepræst Torben Tramm, Helligåndskirken i Århus, den etiopisk-ortodokse migrantmenighed, der mødes i kirkens klublokaler til bibelundervisning, sang, bøn og gudstjenester.
Filippinsk markedsøkonom samler au pair-piger i menighed på Amager i sin fritid
(Nyt på tværs nr. 2-2009)
Hun forventer ikke, at livet skal være let. Det har det sjældent været for den 38-årige filippinske præst, der allerede som 10-årig kendte til lange slidsomme arbejdsdage i morens frugt- og grøntbod på en markedsplads i Manila. Men Precy Soltes-Ofori har en klippefast tro på, at det er Gud, der har sendt hende til Danmark, og at hun skal bruge sin sparsomme fritid på at være præst for den filippinske menighed Jesus is Lord Church (JIL), der holder gudstjeneste hver søndag eftermiddag i Allehelgens Kirke på Amager.
Det sagde biskoppen
(Nyt på tværs nr. 3-2009)
Kristi Himmelfartsferien var 40 migrantpræster, menighedsledere og repræsentanter for dansk kirkeliv samlet på Brogården i Middelfart for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Til sammen repræsenterede deltagerne 25 ortodokse, evangelikale og pentekostale migrantmenigheder med rødder i knap 20 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Det anderledes præstekonvent var arrangeret af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske Kirkers Råd, Church of Love Denmark, Apostelkirken Vesterbro, Kirkernes Integrations Tjeneste og Tværkulturelt Center, der var tovholder. - Følgende er uddrag af biskop Niels Henrik Arendts åbningstale.
Afrikansk præstefamilie trives i Ålborg
(Nyt på tværs nr.3-2009)
Da kirkelederne i storbyen Kitwe i Zambia blev bedt om at udpege en præst, der kunne rejse til Danmark for at starte en international menighed i samarbejde med en dansk frikirke, faldt valget på den tidligere skolelærer Martin Mutale, der på det tidspunkt var præst i Jesus Life Centre - en af byens hastigt voksende pentekostale kirker. Selv om tanken om et par år i Europa ikke var fremmed for ham, var det en stor beslutning at udskifte afrikansk storbyliv med hverdagen i en nordjysk provinsby. I dag tre år senere har familien ikke fortrudt, at de tog udfordringen op.
International menighed lejer folkekirke
(Nyt på tværs nr.3 - august 2008)
Fra september er det slut med orgeltoner søndag formiddag i Fredens Kirke på Østerbro. Som den første internationale menighed i København har International Christian Community (ICC) indgået aftale om leje af en af de ti lukningstruede folkekirker i Københavns Stift to dage om ugen. Det betyder, at Fredens Kirke tages ud af brug som sognekirke, og at den velbesøgte danske højmesse flytter 300 meter ned ad gaden til Nazaret Kirke - sognets anden kirke. Der bliver fortsat gudstjeneste i Fredens Kirke søndag formiddag, men gudstjenesten bliver på engelsk, og orglet skiftes ud med keyboard og trommer.
(Nyt på tværs nr. 3-2008)
Kirken har altid været en del af hans liv. Som 11-årig messedreng i Bagdad fik han udleveret nøglen til den lokale kirke, så han kunne forberede gudstjenesten. Siden har Faris Toma Moshe vidst, at han ville være præst. I dag er den 38-årige irakiske kaldæer andenpræst ved den katolske Vor Frue Kirke i Århus med ansvar for de omkring 2.000 kaldæiske kristne i Danmark, hvoraf størstedelen er krigsflygtninge fra Irak.
Urdu menighed styrker vores kristne identitet, siger pakistansk familie
(Nyt på tværs 3-2008)
- I mange år levede jeg et dobbeltliv. Udadtil var jeg dansk. Indadtil var jeg kristen pakistaner og levede i min lille pakistanske verden. Det var to adskilte verdener, fortæller Nadia Azeem, 30-årig markedsføringsøkonom fra Nørrebro, hvor hun bor med sin mand Azeem Lal og datteren Iman på ni måneder. I dag er de to verdener ikke længere adskilte. I den pakistanske menighed Asian Christian Fellowship i Søborg har Nadia fået hjælp til at integrere sin kristne tro i hverdagen og lært at være stolt af sin pakistanske kultur.
Indvandrerpræst er hiv/aids-konsulent
(Nyt på tværs 4-2007)
På en international aids-konference for et par år siden kom en mand hen til Ravi Chandran og takkede ham for hans indlæg om religion og aids. ”Det er første gang, jeg har mødt en præst, der ikke fordømmer mig. Da jeg fortalte præsten i min egen kirke, at jeg var hiv-smittet, jog han mig ud af kirken på grund af det, jeg havde gjort.”
Kinesisk menighed vokser
(Nyt på tværs nr. 1-2006)
Først kom de kinesiske restaurationsarbejdere. Senere fulgte kinesere fra alle samfundslag for at studere, forske eller arbejde i internationale virksomheder i Danmark. I dag er de kinesiske indvandrere en integreret del af gadebilledet i alle større byer. Men uden for arbejdstiden er mange ensomme og savner fællesskab med andre, siger den kinesiske seniorforsker Peter Lam, der har taget initiativ til en nystartet kinesisk menighed, der samler 40-60 kinesere og danskere til gudstjenester, bibelundervisning og fællesspisning i København. Sproget er kinesisk (mandarin) og engelsk.
siger koptisk-ortodoks præst i Tåstrup
(Nyt på tværs nr. 2-2005)
Den koptiske kirke har meget at byde på og skal være mere synlig i det danske samfund. Det er det klare budskab fra Fader Angelos Girges Shemoda, der kom til Danmark i december 2004 som det gamle egyptiske kirkesamfunds første fastboende præst i Danmark.
Assyrisk menighed hjælper irakiske krigsflygtninge i Århus
(Nyt på tværs nr. 4-2004)
Tværkulturelt Center har netop udgivet bogen ANDRE STEMMER: Migrantkirker i Danmark - set indefra*. Bogen konkluderer blandt andet, at nydanskeres egne netværk og religiøse fællesskaber er ofte oversete veje til integration i det danske samfund. - I dette interview fortæller formanden for Mar Mari´s Assyriske Menighed i Århus, der er en af Danmarks veletablerede migrantkirker, hvad menigheden forstår ved integration, og hvad den assyriske menighed betyder for de kristne irakiske flygtninge i Danmark.
Svenskere foretrækker svensk indvandrermenighed
(Nyt på tværs nr. 3-2004)
”Kirken er åben” står der på et stort skilt ude på fortorvet foran Gustavskyrkan, der ligger et stenkast fra Østerport Station i København. I entréen bydes besøgende velkommen af et udstoppet rensdyr fra de store svenske skove, og fra kaffedisken i forhallen serverer en venlig svensktalende dame kaffe og svenske kanelsnegle. Sognepræst Thomas Stoor (49) viser rundt i de lyse indbydende lokaler med tydelig stolthed, mens han fortæller om kirkens historie - og om hvorfor der fortsat findes en svensk indvandrermenighed i hjertet af København.
Kinesisk menighed fremmer integration, mener kinesisk ingeniør
(Nyt på tværs nr. 3-2004)
Li Peng er 44 år og ansat i et rådgivende ingeniørfirma i Nordsjælland. Han kom til Danmark som udvekslingsstudent i 1979 finansieret af den kinesiske stat. I 1988 blev han døbt i en international menighed i København. Det sidste år har han fungeret som tolk i Dansk-Kinesisk Fællesskab og vil gerne være med til at starte en kinesisk menighed i Danmark. I dette interview fortæller han, hvorfor han mener, at en kinesisk menighed vil fremme kineseres integration. Li Peng bor i Allerød med sin familie.
Egyptisk familie i Hellerup fejrer både dansk og koptisk jul
(Nyt på tværs nr. 4-2003)
Når Mervat Sedhom tænker tilbage på barndommens jul i Cairo, er det juledag, der står klarest i erindringen. Den dag tog Mervats far sin yngste datter med ud på Cairos børnehjem og delte flødekager og søde sager ud til nogle af millionbyens forældreløse og handicappede børn.
Afrikansk flygtningefamilie opbygger ny hverdag på Vestsjælland
(Nyt på tværs nr. 1-2003)
De er flygtet fra et af de mest omfattende folkemord i nyere tid - borgerkrigen mellem hutuer og tutsier i de tidligere belgiske kolonier Rwanda og Burundi i Østafrika. Krigen blussede op med fornyet styrke i 1993, da langvarige konflikter mellem de to befolkningsgrupper - hutuflertallet og den tidligere tutsimagtelite - kulminerede i en massakre, hvor over 750.000 tutsier blev dræbt. I dag forsøger Alfani Manirakiza (39) og Odette Muhimpundu (28) fra Jyderup at lægge fortiden bag sig og opbygge en ny tilværelse i Danmark for sig selv og deres fire børn.
Egypter samler kristne arabere i Ålborg
(Nyt på tværs nr. 1-2003)
Da Senot Elsabaa afsluttede sin uddannelse som dyrlæge i Egypten i midten af firserne, forestillede han sig næppe, at han en dag ville blive leder af en arabisk indvandrermenighed i Danmark og udskifte sit solrige hjemlands menneskemylder med tyste sneklædte graner i den lille landsby Tolne i Vendsyssel syv kilometer fra Sindal.
Høvdingesøn ordineret som præst blandt herboende ghanesere
(Nyt på tværs nr. 4-2002)
De er godt i gang med at skrive deres eget kapitel i europæisk kirkehistorie - de mange afrikanske indvandrermenigheder, der dukker op rundt omkring i Europas storbyer. Alene i København findes der i dag mindst fire menigheder med rødder i det vestafrikanske land Ghana, der er kendt for sine voksende kirker. Men ikke mange har opdaget, at disse menigheder eksisterer. Gladys Bediako Bruun, næstformand for Kvaglund Kirkes menighedsråd i Esbjerg og selv oprindelig fra Ghana, har besøgt en af dem - Alive Bible Congregation, der holder gudstjeneste i menighedssalen i Kingos Kirke på Nørrebro.
Interview med iransk præst og teologistuderende fra Odense
(Nyt på tværs nr. 3-2002)
Når Massoud Fouroozandeh om nogle år bliver færdig som cand.theol. fra Århus Universitet, bliver han sandsynligvis den første danske teolog, der har gået i koranskole og som 13-årig stået på en talerstol og læst højt fra Koranen hver morgen for 3.000 skoleelever i Irans hovedstad Teheran.