Fra Rusland til Rødby
(Nyt på tværs 1 - 2022)
"Jeg er så ked af det." Sådan lød det fra sognepræst Olga Grygorieva Kohen i Rødby, da hun den 24. februar om morgenen blev ringet op af en lokal journalist, efter at Rusland havde affyret de første missiler mod nabolandet Ukraine. Den 40-årige cand.theol. fra Københavns Universitet er født i Rusland i Sovjettiden og opvokset både i Rusland og Ukraine med en russisk far og en ukrainsk jødisk mor. Til det sidste havde hun håbet, at den længe ulmende konflikt kunne løses diplomatisk. Men sådan gik det ikke, og to dage senere stod Olga Kohen for en lystændingsandagt i Maribo Domkirke, hvor der blev bedt for fred i Ukraine. Ved gudstjenesten bad hun Fadervor på dansk, ukrainsk og russisk - tre sprog, som hun alle taler flydende.
(Nyt på tværs 2 - 2019)
Polsk nonne har været organist på Amager i 44 år
Søster Tarsylla Tomariwicz er organist og korleder ved Sankt Annæ Kirke i København. Det har hun været i en menneskealder. Den 75-årige polske nonne tilhører den katolske orden Maria Immaculata Søstrene og kom Danmark i 1975. En hverdagseftermiddag tager hun imod i sin karakteristiske blå ordensdragt i korværelset i Sankt Annæ Kirke, hvor hun har indvilliget i at fortælle om et langt liv med musik og mennesker i den polske menighed, der hver søndag samler 400 herboende polakker til messe. Til daglig bor søster Tarsylla i et kommunitet sammen med seks andre katolske søstre på en stille villavej tæt ved kirken. Endnu har den musikalske nonne ingen planer om at gå på pension.
>
>
Interview med anglikansk præst med britisk pas og indiske rødder
(Nyt på tværs 2 - 2019)
Præstegården er en gulstens etplansvilla omgivet af blomstrende rododendron på Tuborgvej i Hellerup. Smitha Prasadam er præst ved St. Alban's anglikanske kirke i København og har lige afsluttet dagens dansklektion på en privat sprogskole skråt over for præsteboligen. I forvejen taler hun tre sprog, beskriver sig selv som verdensborger - og så er hun glad for elefanter og ugler.
Tidligere UNICEF-konsulent ser tilbage på et langt liv
(Nyt på tværs 1 - 2018)
Stemmen er rolig. Ordene velovervejede. Ofte lyser de mørke øjne op i et varmt smil bag brilleglassene. Tidligere konsulent i UNICEF Adnan Dahan er født i Irak under Anden Verdenskrig og har oplevet flere livskriser og samfundsomvæltninger end de fleste. Som syrisk-ortodoks kristen har han den kristne tro med fra barndomsårene i oldtidsbyen Mosul, hvor han voksede op med kirkens gamle sange og bønner. I familiens lyse stuelejlighed i Københavns Nordvestkvarter fortæller han om at begynde livet forfra i et nyt land som 54-årig - og om den tro, der har båret ham gennem et langt liv.
Tamilsk aftenskolelærer: Gud har givet mig et stærkt hjerte
(Nyt på tværs 1 - 2018)
Væggene i Maria Jeyananthans køkken er malet himmelblå. Og himmel er der over livet her i parcelhuset i et villakvarter i Hagested ved Tuse Næs, hvor den 52-årige tamilske aftenskolelærer tilbereder de asiatiske retter, som hun leverer ud af huset under cateringnavnet Marias køkken. Mange forberedelser foregår siddende i den kørestol, der har været et skattet hjælpemiddel i hverdagen, siden hun for 15 år siden fik amputeret venstre ben efter en bilulykke. Maria serverer kaffe og krydrede samosas, mens hun fortæller om et liv som flygtning i Danmark, og om hvorfor hun i 24 år har været flittig kirkegænger i den katolske kirke i Holbæk.
Palæstinensisk familie fra Syrien er flygtninge i tredje generation
En alvorlig teenage pige med hvidt hovedtørklæde og en yngre pige med en kæk kasket. Pigerne står på en balkon i aftenlyset i et sydlandsk beboelseskvarter. Ala'a Alsabe holder mobiltelefonen frem, og et kort øjeblik lyser billedet af de to døtre på 10 og 14 år op i novembermørket, der sænker sig om os. Så slukker han og ser væk.
Flygtninge i tre generationer
(Nyt på tværs 1 - 2015)
For Hanna Zakaria Audish fra den kaldæiske menighed i Aarhus er flugt og forfølgelse en del af familiens historie i tre generationer. I 1915 flygtede hendes bedsteforældre til den nordirakiske by Dohuk. I dag hundrede år senere er de få tilbageværende slægtninge drevet på flugt fra deres hjem, efter at en milits sidste sommer indtog store områder i Nordirak. Selv kom Hanna til Danmark i 1990, da hun blev gift med sin mand, der flygtede i begyndelsen af 1980erne. I 1995 var parret med til at oprette den kaldæiske forening, der gennem årene har været et vigtigt samlingssted for byens mange kristne kaldæiske familier fra Irak.
Eritreansk bådflygtning fortæller
(Nyt på tværs 1 - 2015)
Han er kun 31 år. Men Abel har allerede oplevet mere overlagt ondskab og elendighed, end han kan sætte ord på. Den tidligere teologi- og filosofistuderende fra det lille nordafrikanske land Eritrea var blandt de 2.293 eritreanere, der sidste år søgte asyl i Danmark. Her fortæller han om, hvorfor han forlod hjemlandet på Afrikas Horn og begav sig ud på den fire måneder lange rejse til Europa - og hvordan han mirakuløst overlevede turen over Middelhavet i en overfyldt synkefærdig fiskerbåd.
Krigen stjal vores liv
Det var drømmen om en fremtid for familiens to børn langt væk fra krigen, usikkerheden og håbløsheden, der sidste år fik Heba Besher til at tage ud på den lange rejse mod Europa. Og den 33-årige mor er langt fra den eneste, der ikke længere kan se nogen fremtid i Syrien eller de omkringliggende lande. Siden krigen brød ud i marts 2011, er over en halv million syrere flygtet til Europa. I dag bor Heba Bersher og datteren Sama (5) i et nyrenoveret bindingsværkshus i Nysted på sydkysten af Lolland. Her venter de på familiesammenføring med Hebas mand og sønnen Mehyar på 11 år.
Hun har stadig nøglen til familiens lejlighed i hovedstaden Damaskus. Men Heba Besher ved, at hun aldrig kommer til at bruge den. Huset, gaden og hele kvarteret, hvor hun er født og opvokset i den palæstinensiske bydel Yarmouk, er for længst forvandlet til en ruinhob. Bombet til ukendelighed i den snart fem år lange borgerkrig, der har kostet mindst 250.000 syrere livet og sendt knap 12 millioner på flugt fra deres hjem.
Eritreansk langdistanceløber flygtede efter syv år i militæret
(Nyt på tværs 4 - 2015)
Duften af eksotiske krydderier fylder denlille lejlighed i det gamle bykvarter i den sønderjyske by Løgumkloster, der de sidste 13 måneder har været Merhawi Eiyass Bahtas hjem. Den 30-årige langdistanceløber fra Eritrea serverer pandekager med hjemmelavet kødsovs, mens han forklarer, at i hjemlandet er det normalt kvinderne, der står for madlavningen. Men her i Danmark bor han alene og må selv klare det kulinariske. Og eritreansk gæstfrihed byder, at man serverer mad for gæster.
Kinesisk ingeniør genfandt sin kristne tro i Danmark
(Nyt på tværs 2-2014)
Da Ruth blev født i en større by i det østlige Kina firmange år siden, var det ikke ualmindeligt, at kinesiske familier gik i kirke. Både forældrene og bedsteforældrene var kristne og havde gået i kristne skoler. Som barn blev Ruth sendt i søndagsskole og sang i kirkekor. Men da kommunistpartiet kom til magten i 1949, blev al religionsudøvelse forbudt og kirker lukket, og under de gennemgribende samfundsomvæltninger gled troen ud af hendes liv. Først mange år senere genfandt hun sin kristne tro i Danmark. I dag er hun stadig fast kirkegænger i en dansk provinsby.
Integrationspris til tidligere krigsflygtning fra Burundi
(Nyt på tværs 2-2012)
I marts modtog social- og sundhedshjælper Christine Munezero Tværkulturelt Centers integrationspris Årets Krus - Årets Knus 2012. Prisen blev overrakt i København af tidligere overrabbiner Bent Melchior, der begrundede prisen med, at Christine Munezero trods en fortid som flygtning fra en brutal borgerkrig ikke er bitter men har formået at skabe et indholdsrigt liv i Danmark til glæde og gavn for andre. Hermed er hun et eksempel til efterfølgelse. Her fortæller årets prismodtager om sin lange rejse fra en tryg barndom i det østafrikanske land Burundi til hverdagen som hjemmehjælper i Aalborg og leder af et afrikansk menighedsfællesskab.
Nu tør jeg tro på fremtiden, siger sudanesisk kvoteflygtning
(Nyt på tværs 3-2010)
Som sundheds- og ernæringsekspert håber Emmanuel Taban en dag at kunne gøre en forskel i et af verdens brændpunkter. Og så drømmer den 33-årige sudaneser om at skaffe penge til en ambulance i hjembyen i det sydlige Sudan, hvor han boede, indtil borgerkrigen drev familien på flugt over grænsen til nabolandet Uganda i 1987.
Zama-Zulu har valgt at være åben om HIV-smitte
(Nyt på tværs 2-2010)
HIV/AIDS: Zama-Zulu Shange er træt af hemmeligheder. Dem var der alt for mange af i hendes barndom. Derfor valgte den 44-årige sydafrikanske kvinde fra Kalundborg at være åben om sin sygdom, da hun blev smittet med HIV-virus i sit første ægteskab. I dag kommer hun i en international menighed i København og tager ud på skoler, i kirker og foreninger og fortæller om den tabubelagte sygdom.
Min lange rejse ind i det danske sprog
(Nyt på tværs 2-2010)
Af Elizabeth Padillo Olesen, Christiansfeld, folkeskolelærer
Sproget er nøglen til integration, når man kommer til et nyt land. Men at lære et nyt sprog er som at begive sig ud på en lang rejse. I det følgende vil jeg dele lidt af min rejse - hvordan uforståelige lyde langsomt blev meningsfulde og efterhånden blev til et sammenhængende og forståeligt sprog. Et sprog, der har været et uundværligt redskab til at komme ind på livet af danskerne, og som i dag gør, at jeg føler mig hjemme og accepteret i det danske samfund.
Flygtningefamilie i tre generationer opbygger nyt liv i Sønderborg
(Nyt på tværs 1-2010)
Egentlig er familien Gautam etniske nepalesere - såkaldte Lhotsampas. Men som alle de 300 bhutanesiske kvoteflygtninge, der sidste år blev udvalgt til genbosætning i Danmark fra flygtningelejre i Nepal, har familien gennem flere generationer boet i den lille bjergstat Bhutan. For snart 20 år siden drev voksende pres fra de bhutanesiske myndigheder dem på flugt over grænsen til nabolandet Indien og videre til Nepal. I løbet af få år flygtede over 100.000 etniske nepalesere. Efter 17 år i en flygtningelejr fik familien Gautam tilbud om at komme til Danmark. I Sønderborg har en lokal kirke været med til at bygge bro til et nyt liv.
Engang var kvinder frie i Somalia
(Nyt på tværs nr. 1-2010)
Zamzam Nur er født tre år efter, at Siyaad Barre kom til magten i Somalia ved et kup i 1969. Omkring den tid begyndte de første militante muslimske grupper at gøre deres indflydelse gældende i den tidligere italienske koloni, der blev selvstændig i 1960. Sammen med 13 søskende voksede hun op i en landsby uden for Mogadishu i skyggen af krigen mod nabolandet Etiopien og eskalerende borgerkrig. Faren arbejdede på et hospital inde i byen, og moren passede familiens får og geder. Da hun var 19 år, blev familiens hus ramt under et mortérangreb. Zamzam mistede sine forældre, bedsteforældre, to brødre og en søster. Selv blev hun alvorligt kvæstet. I 1994 kom hun til Danmark som FN-kvoteflygtning sammen med sin lille datter. Siden har hun boet i Odense. Zamzam fortæller:
Esra er dansker med tyrkisk baggrund
(Nyt på tværs nr. 1-2010)
Esra er nyuddannet farmaceut og født i Gellerup ved Århus som en af seks piger i en tyrkisk indvandrerfamilie. Hendes far kom til Danmark i halvfjerdserne for at arbejde, så han kunne spare op og købe en traktor hjemme i landsbyen i Tyrkiet. Men som mange andre tyrkiske mænd vendte han aldrig tilbage til landsbyen. I Danmark var der langt bedre uddannelsesmuligheder, og han var fast besluttet på, at hans børn skulle have en uddannelse - noget han aldrig selv havde haft mulighed for. I dag er alle seks døtre godt på vej til at virkeliggøre farens drøm - og samtidig har de som Esra truffet et bevidst valg om at praktisere islam.
Før krigen havde vi et godt liv i Irak, siger assyrisk folkeskolelærer fra Tilst
(Nyt på tværs 4-2008)
Shamiran Benjamin Yousif er folkeskolelærer og bor i Tilst ved Århus sammen med sin mand, der er socialrådgiver, og parrets fire voksne børn på 18, 20, 23 og 24. Familien er kristne assyrere fra Irak og kom til Danmark i 1991. Da havde de været på flugt i næsten seks år i Nordirak, Tyrkiet og en flygtningelejr i Iran.
Et godt liv handler om at være tilfreds indefra, siger koptisk kristen dyrlæge
(Nyt på tværs 3-2006)
Oliver vil ikke til dyrlæge. Den lille hvide Highland terrier stritter imod med alle fire poter, da den bliver hentet ind fra privaten for at posere som patient på briksen i Ny Mose dyreklinik i Vangede. Men dyrlæge Fawzy Morcous har godt fat i sin hund - og op på briksen kommer den.
(Nyt på tværs 1-2006)
Céline Yoda er en af de afrikanske landes seks kvindelige ambassadører i Danmark. Fra ambassaden på en stille villavej i Hellerup har den 48-årige socialøkonom og kvinderettighedsforkæmper fra Burkina Faso ansvar for de fem nordiske og tre baltiske lande. Men søndag er ambassaden lukket. For da er Céline Yoda til gudstjeneste i en af Københavns internationale menigheder.
Interview med iransk kunstmaler og daff-musiker
(Nyt på tværs 2-2005)
Hendes navn går tilbage til dronning Sheherezade i den gamle persiske eventyrsamling Tusind og Én Nat, der i 1001 nætter fortæller eventyr for den morderiske kong Shahriyar, indtil han lader hende leve.
Nina Destani fra Helsingør kom til Danmark for 35 år siden
(Nyt på tværs 1-2004)
Nina Destani står oven for trappen op til den lille toværelses lejlighed på første sal i et ældre gulkalket dobbelthus i Helsingør få hundrede meter fra Øresund. Hun viser gæsten ind i den lille stue, hvor der er dækket op med hvid dug, tændte stearinlys, kaffe, kage og chokolade. Når hun smiler, kommer der en varm glød i de mørke øjne. Hun skænker kaffe og sætter sig. Langsomt fyldes stuen med liv og intenst nærvær, mens den lille sorthårede kvinde i sofaen fortæller historien om den unge sigøjnerpige, danser og filmskuespiller, der kom til Danmark fra en serbisk landsby for snart 35 år siden og i dag har fundet en personlig kristentro gennem Apostolsk Kirke.
Irakisk journalist i Kalundborg har ventet på familiesammenføring i 17 måneder
(Nyt på tværs 2-2003)
Der er meget stille i den rummelige fire-værelses lejlighed i en nyere boligforening i udkanten af Kalundborg. Alt for stille, synes Rami Abdelghani Daoud, der de sidste 17 måneder har ventet på familiesammenføring med sin kone og tre børn, som for længst burde have skabt liv mellem de tavse hvidmalede vægge. Det er tre et halvt år siden, at den 39-årige iraker flygtede til Europa og efterlod familien i en lejet lejlighed et sted i Iran.
Interview med Tværkulturelt Centers nye formand
(Nyt på tværs 2-2001)
Som barn sov han sammen med resten af familien oppe på det flade tag på familiens kvadratiske byhus, når temperaturen i den nordirakiske by Mosel, der er bygget på ruinerne af oldtidsbyen Ninive, om sommeren sneg sig op på 40 graders varme. Det var et hus i typisk mellemøstlig stil med åbne verandaer og en lille gårdhave i midten men ingen vinduer ud mod gaden. I dette interview fortæller Tværkulturelt Centers nye formand, den 60-årige konsulent i UNICEF Adnan Dahan, der kom til Danmark som flygtning fra Irak i 1995, om sig selv og sin baggrund, om krigens virkelighed og om folkekirken set med irakiske øjne.