Eritreansk familie starter nyt liv på Sydsjælland
(Nyt på tværs 1 - 2018)
Abraham Haile har omhyggeligt skrevet alle datoer ned i et kladdehæfte. Syv år er der gået, siden den 42-årige skoleinspektør en februarnat i 2011 illegalt krydsede grænsen fra Eritrea til nabolandet Etiopien i ly af mørket. Han læser højt: Seks måneder i Etiopien. Tre år i Sudan. Syv dage i Sahara. To måneder og ni dage i Libyen. 10 timer på Middelhavet. 16 dage i Italien. Ankomst til København den 13. maj 2015.
Eritreansk familie: Nu kan vi begynde at se fremad sammen
(Nyt på tværs 4 - 2016)
Duften af ristede kaffebønner fylder stuen i den ældre villalejlighed i Tønder, hvor 28-årige Aleksander Hayle bor sammen med sin kone Feven Russom og 3-årige datter Loza. Efter flere års adskillelse blev familien genforenet i Danmark i september. Siden 2014 har Danmark modtaget godt 4.200 flygtninge fra Eritrea. De fleste er unge mænd i tyverne, der er flygtet fra livslang værnepligt og massiv politisk undertrykkelse i det lille nordafrikanske land, der blev selvstændigt i 1993. Størstedelen tilhører den eritreansk-ortodokse kirke, der er et af verdens ældste kirkesamfund. I dette interview fortæller den tidligere skolelærer fra Asmara om sit liv før og efter den augustdag i 2014, da han søgte asyl i Danmark efter at have været på flugt i et år. I dag er den dansktalende eritreaner ansat som netværksmedarbejder på et børnecenter for uledsagede flygtningebørn og arbejder også som tolk.
Kvoteflygtninge: Colombiansk familie starter nyt liv i Danmark
(Nyt på tværs 2 - 2014)
Da Luis Mora kom til Danmark i februar 2013, talte han kun spansk og havde knap hørt om Danmark. I dag har den 46-årige colombianske kvoteflygtning bestået de første to moduler på sprogskolen i Esbjerg og er godt på vej ind i det danske samfund. Men sproget er stadig en stor udfordring. Derfor benytter han flittigt Kvaglund Kirkes tilbud om sprogcafé og international mandeklub. For her kan man tale med danskere og bruge sproget i praksis, forklarer han og smiler bredt.
Maria er egypter - og kristen
(Nyt på tværs 1-2010)
Maria Fanous er født i en kristen egyptisk indvandrerfamilie og opvokset i Brøndby Strand. Faren er ingeniør og kom hertil fra Cairo i 1970erne for at arbejde og læse videre. Senere kom Marias mor, der i mange år har arbejdet som arabisk tolk. Som koptere tilhører familien et af verdens ældste kristne kirkesamfund. Maria og hendes to søstre voksede op med kirkegang hver søndag i den koptiske menighed i København. Med årene er den kristne tro kommet til at betyde stadig mere for den 24-årige egypter, der læser psykologi ved Københavns Universitet.
Jeg har været heldig, siger 28-årig DTU-studerende
(Nyt på tværs 1-2009)
Vincent Edjabou føler sig privilegeret. Var han blevet i hjemlandet Togo, havde han ikke haft mulighed for at udbygge sin agronomuddannelse med en mastergrad i miljøteknologi. I dag studerer han ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og håber, at mastergraden vil gøre det muligt for ham og hans danske kone senere at vende tilbage til hjemlandet og gøre en positiv forskel inden for udvikling af landbrugssektoren.
Drømmen om et nyt liv blev til virkelighed for Cherry og Moses
(Nyt på tværs 3-2009)
De er unge, forelskede og venter deres første barn. Cherry Par og Moses Lal Bawi Peng er blandt de omkring 1.100 kvoteflygtninge fra Burma, som Danmark de seneste år har modtaget gennem FNs genbosætningsprogram for verdens svageste flygtninge. De kommer fra et af verdens mest brutale og undertrykkende regimer, der er kendt for sine grove overtrædelser af menneskerettighederne. I dag er Cherry og Moses ved at opbygge en ny tilværelse i den lille maleriske havneby Sæby med de gamle gader, gule bindingsværkshuse og blomstrende stokroser.
Udstationeret i Danmark: Interview med etiopisk FN-medarbejder
(Nyt på tværs 1-2009)
Som barn i Etiopiens hovedstad Addis Abeba var Asnaketch Demissie overbevist om, at hendes land var det bedste i verden. I dag har den 55-årige human resource associate på det internationale kontor for FNs udviklingsprogram (UNDP) i København set en god del mere af verden end barndommens gade. Men trods krige, hungersnød, tørke og megen anden elendighed, der har placeret det gamle kristne kulturland på Afrikas Horn i bunden af verdensøkonomien, er hun stadig stolt af at være etioper. For et langt liv har lært hende, at livskvalitet er andet og mere end materiel velstand.
Portrætsamtale med Tværkulturelt Centers formand
(Nyt på tværs 1-2008)
I UNICEF pensioneres medarbejdere, når de fylder 62. Adnan Dahan fik et ekstra år i den internationale afdeling på Østerbro i København og er siden hentet ind på korttidskontrakter, når der har været brug for hans mangeårige ekspertise som konsulent på vand- og sanitetsprojekter verden over.